© iStock

Sexnoveller: Speciale-sex

I stedet for mange kedelige måneder på bibliotekets læsesal, fik Katrine flirt og heftig sex

6. februar 2018 af Isabella Lind

Hun tog rulletrappen op til etagen med læsesale og gik ind i den nærmeste. Aha, hvilken overraskelse. Da hun trådte ind i salen, rejste flere hovederne op fra bøgerne og kiggede på hende. De tilhørte næsten alle mænd. Af den unge, lækre slags!

Katrine satte sig på tredjesidste række. Hun lagde bøgerne fra sig og tændte for den bærbare. Åh nej, computeren begyndte at bippe – højt og insisterende. Hun havde fuldstændig glemt, at batteriet ikke var ladet op, så hun gav sig febrilsk til at rode med ledningen. Opmærksomheden fra de andre var næsten fysisk. De vendte sig mod hende, men denne gang med tydelig irritation i blikkene.

Varmen steg hende til kinderne, mens stikkene gled mellem fingrene på hende. Pludselig tog et par store hænder ledningerne ud af hendes famlende greb. Få sekunder efter havde de fremmede hænder sat stikket i og bragt lyden til ophør. Katrine åndede lettet op og sendte et taknemligt smil til sin sidemand. Men øjenkontakten gjorde hende med ét ukoncentreret. Hun så direkte ind i et par meget grønne øjne. Først nu så hun det: Hendes redningsmand så usandsynligt dejlig ud! Han smilede tilbage, så Katrine boblede indvendig. Det lovede godt, det her.

Vennemiddag

Katrine var helt opslugt af læsningen, da der pludselig flød musik ud af salens højtalere. Hvad var nu det? Hun så sig forvirret omkring, da fyren ved siden af trak hende i ærmet og mimede ‘Frokost?’. Jo tak, hun nikkede og tog sin taske. Ude på gangen præsenterede han sig.

Han trængte op i hende med et stød. Katrine stønnede, mens hendes fingre forsøgte at holde fast om håndvaskens glatte porcelæn. Pelle tog et fast tag om hendes hofter og bevægede sig frem og tilbage inden i hende. Når hans ansigt var tæt på hendes, nappede han hende i læben, mens bevægelserne blev hurtigere og hurtigere. Han slog brættet ned, satte sig og trak Katrine ned over sig. Hun slyngede armene rundt om hans hals, som smagte af salt, da hun kyssede den. Hun red på ham, indtil de begge gav efter og sank sammen i en kraftfuld orgasme.

Præcis 30 dage tidligere var Katrine gået i gang med sit speciale. Omhyggeligt havde hun søgt og lånt al litteratur, hun kunne finde om kvinder under den franske revolution. Emnet blev hun aldrig træt af, så det var naturligt at vælge det som tema for specialet. Og det var naturligt at søge stilheden på et bibliotek i stedet for at arbejde derhjemme. En morgen cyklede hun ind gennem byen til Det Kongelige Bibliotek, Diamanten. Det lå så smukt ud mod kanalen, og Katrine var vild med, at det både indeholdt en gammel afdeling med mørkt træ, grønne lamper og Oxford-stemning og en ny tilbygning i glas og højpoleret, sort granit. Her skulle hun altså tilbringe de næste mange måneder, og nej: De blev nok ikke de mest sindsoprivende. 

“Jeg hedder Pelle. Jeg har siddet herinde og skrevet opgave i nogle måneder, men du er ny her, ik’?”. Det måtte Katrine indrømme, og Pelle lovede, at han nok skulle vise hende rundt. Ti minutter senere sad de over for hinanden i kantinen og snakkede sammen.

Det blev den første frokost ud af mange. Katrine følte, at hun hurtigt lærte Pelle at kende, ikke mindst fordi middagspauserne havde tendens til at blive længere og længere. Efter 14 dage spurgte Katrine en dag, om Pelle havde lyst til at komme til middag hos hende. Hun kunne mærke, hvordan hun snublede over ordene af nervøsitet, selv om hun intenst havde forsøgt at overbevise sig selv om, hvor naturligt det er at spise middag sammen som de venner, de var blevet. Pelle kunne jo ikke vide, at hun havde sværere og sværere ved at koncentrere sig om læsningen, fordi hovedet var fyldt med sexfantasier – om ham. Han var så sød og lækker. Katrine kunne ikke finde en eneste fejl ved ham, og hun havde endda betragtet ham grundigt. Meget grønne øjne, lidt skægstubbe, et skævt smil og en let trænet krop. Nej, hans selskab styrkede ikke ligefrem koncentrationen.

 Læs også: Godnathistorie: Fræk magtleg

Da aftenen oprandt, havde Katrine skiftet tøj fire gange og drukket to glas vin, da Pelle ringede på. Hun hørte hans trin på trappen, mens thaigryden blev smagt til for sidste gang. “Så, en dyb indånding, Katrine. Prøv at slappe af,” messede hun for sig selv, men hun havde ingen grund til bekymring.

Da de endelig sad overfor hinanden ved spisebordet, var stemningen perfekt. Hun kunne mærke, at han var på, og de havde lange sekvenser af øjenkontakt. Godt tegn! Vinflasken blev tømt, og snakken gik. Det var en pragtfuld aften. Katrine havde tændt stearinlys i hele stuen og med alkohol i blodet og lidt musik på anlægget, syntes hun, at livet var skønt, og Pelle vidunderlig.

Rundvisning

“Må jeg se resten af lejligheden,” spurgte han efter desserten. “Ja, selvfølgelig,” nærmest røg det ud af hende. Hun smilede, tog hans hånd og trak ham hen til lejlighedens sidste værelse, soveværelset. Som om det var noget, de havde aftalt, vendte de sig mod hinanden. Pelle lagde armene om livet på hende og gav hende et blidt kys. Hun lagde hovedet ind mod hans skulder og snusede hans duft dybt ind. De begyndte at kysse igen og lod hænderne gå på opdagelse på hinandens kroppe. Så tog Pelle fat under hendes ben, løftede hende op og bar hende hen til sengen.

Læs også: Godnathistorie: Frækt gensyn med eksen

Han lagde hende forsigtigt ned i puderne og begyndte at klæde hende af, stykke for stykke – som var hun en gave, han pakkede op. Hver gang han bøjede sig ned over hende, fik hun et kys, og gåsehuden spredte sig på hendes krop, da han som det sidste krængede trusserne af. Han lagde sig ned ved siden af hende og strøg hende over kroppen. De kyssede dybt og vådt, og deres åndedræt steg hurtigt i tempo.

Katrine tog Pelles T-shirt af og lod sin hånd gnide over hans jeans. Hans stive pik fik dem til at stå ud i en hård bule. Han aede hendes bryster og lod en finger glide op i hende. Katrine kunne ikke holde sine støn tilbage længere. Da han dykkede ned mellem hendes ben og slikkede, var hun øjeblikke fra at komme. “Vender du dig ikke rundt,” stønnede hun og kort efter var hendes mund fyldt ud af ham. De drev den lige til kanten. Katrine var drivvåd, og hun kunne høre sine egne suk fylde rummet. Da de begge var lige ved at eksplodere, lagde han sig over hende, stak sin finger i munden på hende og trængte ind med et dybt, kraftigt stød, der fik dem begge til at komme.

Læs også: Godnathistorie: Sexet surprise

Da de havde fået vejret, lagde Pelle armene om hende. “Første dag jeg så dig komme ind på biblioteket, tænkte jeg, at du var den smukkeste pige, jeg længe havde set. Jeg følte mig så heldig, da du satte dig ved siden af mig.” Katrine smilede ned i hovedpuden. “Jeg var ellers sikker på, at du bare ville være venner,” svarede hun. “Nej da, jeg vil være meget mere end venner med dig,” sagde han og gav hende endnu et kram. De faldt i søvn og sov nogle timer.

Næste dag pjækkede de begge fra studierne, inden de genoptog den faste arbejdsrutine på Diamanten. Katrine var stormende forelsket, og det var svært at gå op og ned ad hinanden hele dagen uden at måtte røre, så de udforskede bygningen på deres egen måde. En dag elskede de på toilettet, en anden dag i en lille afkrog af det store, gamle bibliotek. Det var faktisk ret fedt at være speciale-studerende!

Bragt første gang i Woman nr. 105 som Godnathistorie.