Få den perfekte start på dit nye job
© iStock

Få en god start på dit nye job – med disse do's & don'ts

Fej benene væk under dine nye kollegaer og få succes

30. januar 2017 af Redaktionen

Do's

Stil spørgsmål

Start samtaler med dine kollegaer om uskyldige emner som musik, tv eller mad, som alle kan snakke med om. Undgå i starten heftige emner som politik og religion, da du hurtigt kan komme på glatis – så undgår du også akavede samtaler

Terp navne 

Brug tid på at lære dine kollegaers navne hurtigt, så virker du interesseret og seriøs lige fra starten, og det giver et rigtig godt førstehåndsindtryk at kalde dine kollegaer ved deres navn. 

Vær positiv

De fleste af os brokker os engang imellem – måske især på vores job – men prøv at begrænse det. Både de andre medarbejdere og cheferne får et langt bedre indtryk af dig, hvis du er positiv. Det gælder også, når I snakker om andre emner end dem, der har noget med jobbet at gøre.

Arbejd igennem

Læg al din fokus på jobbet i den første tid. Sørg for at komme til tiden, og bliv gerne længere efter arbejdstid. Jo mere energi, du investerer i dit nye job, jo lettere bliver det at elske dit job. Det viser samtidig, at chefen kan regne med dig.

Engagér dig

Hvadenten der er tale om et socialt arrangement efter arbejdstid eller en særlig opgave, der skal løses, så meld dig til at deltage. På den måde sender du et signal om, at du er villig til selv at gøre en indsats for at passe ind – både fagligt og socialt.

Don'ts

‘Tilføj som ven’

Lær dine kollegaer at kende, før du bombarderer dem med venneanmodninger på Facebook. Du kan virke desperat, hvis du tilføjer dem på din første arbejdsdag. 

Sladder

Hvem er er dødelige fjender, hvem kyssede til julefrokosten og andre pinlige julefrokost-historier. Selv om det frister, så prøv at holde dig fra sladder på jobbet. Sladretanterne er sjældent særligt populære. 

Aflytning

Lad være med at stille dig op og lytte til to kollegaers samtale, medmindre du direkte kan deltage i samtalen. De kan komme til at tro, du stikker din næse i alt. 

Artiklen er tidligere bragt i magasinet.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori