Kollega highfive
Skal du takke din kollega? © Getty Images

10 ting, du aldrig har takket din kollega for (selvom du burde)

I denne tid er det virkelig gået op for os, hvor betydningsfulde vores kollegaer er

19. marts 2020 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Tak, fordi hun eller han kan holde dig ud så mange timer ad gangen hver eneste dag. I ser hinanden mere, end I almindeligvis ser familie og venner, så giv lige hinanden en (virtuel) highfive for det. 

2. Tak, fordi hun eller han er skylden til, at din frokostpause går alt for hurtigt. Selvom madpakken står på en kedelig leverpostejmad, er pausen altid noget at se frem til, når det bare er sammen med din kollega. 

3. Tak, fordi hun eller han altid er der. Ja, det er din kollega jo nødsaget til for ikke at miste sit job, men tak alligevel!

4. Tak, fordi hun eller han lytter til dig. Både når det gælder en arbejdsmæssig idé, du måske i bakspejlet godt kan se ikke ville fungere, men også når du har kærestesorger eller bare vil fortælle, at du så en sød hund på vej på job. 

5. Tak, fordi hun eller han holder dig op på ting. Din kollega har meget mere styr på dine hverdagsgøremål, såsom hvilken plante du overvejer at købe til altankassen, og at du skal løbe en tur klokken 18, end de fleste af dine venner har. 

6. Tak, fordi hun eller han altid har et godt råd. Og helt sikkert også, om du bør købe en Hortensia eller Potterose. 

7. Tak, fordi hun eller han har adopteret dine vaner. Om det så gælder din kaffe-afhængighed, eller at du altid siger en bestemt vending, hun pludselig heller ikke kan slippe af med at sige. 

8. Tak, fordi hun eller han oprigtigt er interesseret i dine arbejdsopgaver. Ja, det er din kæreste, mor eller veninde da også, men de kommer jo aldrig til at forstå, hvor fedt et exel-ark, hårfarvning, SEO-artikel (indsæt selv arbejdsopgave), du egentlig har kreeret. 

9. Tak, fordi hun eller han kender alle dine vaner. Havremælk i kaffen, altid 10 minutter for sent, drikker uhyggelige mængder Pepsi Max, mister koncentrationen lige inden frokost...

10. Tak, fordi hun eller han får dig til at grine hver dag. Det betyder helt sikkert mere, end du lige regner med.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.