9 ufravigelige principper om børneopdragelse (som jeg opgav, da jeg selv fik børn)

© Privat

1. Børn skal hverken trues eller belønnes for at få dem til gøre, som deres forældre siger.

“Nej, de skal blot tales til fornuft,” kan jeg stadig høre mit naive, barnløse jeg sige. Klip til i forgårs, hvor jeg tilbød min otte-årige datter et Kinderæg for at spise resten af sin pizza, mens min fem-årige datter udelukkende tog sine bukser på igen, fordi jeg oplyste hende om, at konsekvensen af kolde baller var noget nær livstruende sygdom.

 

2. Mængden af tid med iPads og fjernsyn skal holdes på et absolut minimum, højst en time hver weekend.

Sand historie: En dag gav jeg min ældste datter mit sundhedsur på i skole. Da jeg hentede hende klokken 16, havde hun gået 18.000 skridt. Jeg tror, hun kan tåle at sidde stille en halv time med iPad'en inden aftensmaden.

 

3. Der er abslout ingen grund til, at børn skal spise sukker i hverdagene.

Det er sjovt, som dette princip ALDRIG har været gældende for mig selv. Og jo – der kan være hundredevis af grunde til, at et barn kan få noget sukkerholdigt på en hverdag. Styr dit sukkerhysteri, fortidige jeg.

 

4. Flydende Panodil til børn er unødvendigt, med mindre barnet har mere end 40 i feber.

Et par år før vi selv blev forældre, skulle min kæreste og jeg passe min venindes dengang to-årige datter med overnatning. I hendes weekendtaske lå en flaske børne-Panodil, og vores forargelse ville ingen ende tage. Nej, vores fremtidige børn skulle i hvert fald ikke have medicin i tide og utide! Første gang vi selv stod med et grædende, hostende barn med mediumhøj feber klokken tre om natten, forduftede dét princip.

 

5. Kræsenhed skal ikke føjes, men kan opdrages væk.

Til en vis grænse. For de dage, hvor man er i underskud af både nattesøvn, overskud og i det hele taget energi nok til at stå oprejst, orker man simpelthen ikke kampen. Man orker at tilberede den omgang pasta med mayonnaise, barnet tilfældigvis gider at spise for tiden, og ikke én eneste handling mere.

 

6. Børn skal se i hvert fald nogenlunde ordentlige ud i tøjet.

Lige præcis dette princip er nu afløst af: ‘Børn skal have tøj på, der passer til temperaturen’. Andet forlanger jeg ikke. Så snart mine børn fik deres egen vilje, måtte jeg erfare, at jeg ikke magtede styling-kampen hver EVIG eneste morgen. Fint, tag en pink nylonbalkjole, brune bamse-leggings og en pirathat på i børnhaven. Bare du har en ulden undertrøje indenunder. I don't care.

 

7. Hysteriske anfald i supermarkedet sker kun, fordi forældrene lader det ske.

Ja. Men nu ved jeg, hvorfor de lader det ske. Fordi de ikke har sovet i tre år.

 

8. Mine børn skal altid kun spise hjemmelavet kvalitetsmad.

Og det er også en rigtig fin tanke, lige indtil du står en fortravlet tirsdag aften alene hjemme med to overtrætte børn, og der ikke er andet i huset end frosne nuggets, havregryn og Nutella. I denne situation har du fortjent en præmie, hvis du ligefrem får kogt havregrynene til grød. 

 

9. Jeg vil aldrig lade mine børn styre mit liv.

Af alle mine naive vildfarelser er dette nok den vildeste. For det siger sig selv, at når du er ansvarlig for et andet menneskes liv, lykke og udvikling som person, så er det dét, der styrer showet. Sådan er det bare.


 

Der er dog 3 principper, jeg aldrig opgiver:

1. Hver eneste dag skal mine børn have at vide, at jeg elsker dem.
2. Hver eneste dag skal mine børn kunne mærke gennem mine handlinger, at jeg elsker dem.
3. Hver eneste dag skal mine børn opleve, at de er gode nok som de er. 

 

Rothmar regerer

Maria Rothmar er skønhedsredaktør og redaktionschef på Woman. Rothmar, som kollegaerne kun kalder hende, bor i Albertslund med sin mand og to døtre på 5 og 8 år. Hun forsøger dagligt at regere både skønhedssager, børn, snusfornuftig bankmands-mand og alle mulige andre ting, der dukker op i hendes liv.

Hvad synes mændene?