Jeg har aldrig prøvet andet end at være skilsmissebarn

© Privatfoto

Nogen vil mene, at jeg ikke ved, hvad jeg går glip af. Jeg mener nu, at jeg har en ret god idé om det. For som skilsmissebarn (hvis jeg kan kalde dét det, når min mor og far faktisk aldrig har været hverken kærester eller gift) kan du næsten ikke undgå dagligt at blive mindet om, at du IKKE har den klassiske kernefamilie – enten afspejler det sig i gadebilledet og ellers bliver det portrætteret på tv’et. Jeg bliver altså jævnligt mindet om, hvad jeg aldrig har oplevet – nemlig at have en mor og far, der er sammen. 

Jeg kan godt være lidt misundelig

Jeg tror godt, jeg kan skrive under på, at jeg ikke er det eneste skilsmissebarn, der en gang i mellem bider ekstra meget mærke i den familieidyl, som oftest vises i tv-serier og film. Jovist, det bliver da til et skænderi i ny og næ, og det er da ikke altid rosenrødt, når mor og far er sammen. Men jeg bider mærke i, at du ikke bare får én stor portion kærlighed fra ÉT menneske, men derimod hele TO mennesker under samme tag. Bevares, jeg har trods alt en far, som jeg elsker, og som elsker mig – og det er jeg taknemlig for. Men jeg har gennem hele mit liv kun haft én forælder, der dagligt har givet mig den kærlighed, som jeg nogle gange kigger en smule misundeligt på, når jeg ser sammentømrede familier på tv, eller da jeg som barn var på besøg hos mine veninder, der havde den der omtalte kernefamilie.

Men jeg føler mig stadig meget heldig. For jeg ved, at der er børn (og voksne), der er i en situation, hvor hverken mor eller far er en del af deres liv. Så trods det, at jeg en gang imellem kigger lidt drømmende i retning af et forældrepar, der kommer gående med deres datter i hver sin hånd, så har jeg altid selv sat utroligt stor pris på den éne hånd (teknisk set to), som jeg fik fra min mor.

Til gengæld har jeg et helt unikt forhold til min mor

Jeg har altid boet fast hos min mor. I en periode som barn var jeg indimellem på weekendbesøg hos min far, men det har altid været hos min mor, at jeg havde adresse. Det var hos mor, jeg havde hjemme. Om du har det som mig og trods alt stadig har en far, eller om du er blandt dem, der aldrig har kendt til sin far, så er fællesnævneren (oftest), at der primært kun har været én hovedperson i dit liv. Mor.

Jeg skylder min mor ALT. Tænk sig, mens jeg sidder og skriver det her, så får jeg tårer i øjne. Det er følsomt og meget personligt at skulle dele så store ord om en kvinde, som jeg simpelthen ikke kunne have været foruden. Hun har trods sparsomme midler altid sørget for, at jeg havde det godt. At jeg var glad, sund og stabil. Hun er mit anker, når jeg er ved at komme på for dybt vand. Så selvom der uden tvivl havde været fordele ved, at min mor og far havde holdt sammen, så er jeg sikker på, at lige deres forskelligheder ikke havde været godt for hverken dem eller mig. Jeg er sikker på, at jeg har fået den bedst tænkelige opvækst – og det er jeg min mor evig taknemlig for.

Så mit første indlæg her på Woman.dk går ud til alle mødre, som har taget kampen op for deres børn. Ikke kampen mod en anden forælder, men kampen mod alt det, som er med til at gøre deres børn til velfungerende voksne mennesker. I er for seje! Jeg håber, at hver og én blev fejret i søndags – og ellers send dem lige en ekstra tanke i dag.

 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Simones skriverier

Simone er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er helt pjattet med fodbold og bruger mere tid på stadion end på tv-serier. Dagen er en kæmpe succes, når hendes hold vinder, og der er sushi til aftensmad – og ekstra god, når kæresten en sjælden gang i mellem køber blomster med hjem

Hvad synes mændene?