10 nederen ting, der uundgåeligt sker under ethvert Luciaoptog

Levende lys, høje toner og børn er en farlig kombi

13. december 2015 af Tine Sandorf

1. Alle pigerne er uvenner over, hvem der skal være Luciabrud.

2. Det er der dog ingen grund til, for efter optoget skal ‘den heldige’ alligevel plysses på grund af stearin, som ingen nogensinde har haft held med at fjerne fra nogen former for hår.

3. Drengene slipper trods alt for stearin i håret. Dog er det SÅ tydeligt, at langt de fleste tænker, at de ikke kan vente, til deres livs pinligste øjeblik i kjole er overstået.

4. Og Lucia-looket kan da også gå to veje: Enten ligner du en græsk gudinde – ellers ligner du en, der ved en fejl har viklet sig ind i et sejl. Og begge looks er altid til stede.

5. En eller anden lidt for følsom mor begynder at græde. Hvilket medfører et ‘moar, stop dig selv-dræberblik’ fra optoget.

6. Heldigvis for barnet er der ingen, som kan se, hvem moren er. For alle bliver blændet af tonsvis af blitzlys fra lidt for ivrige forældre.

7. Og når forældrene ikke har travlt med at forevige det hele (eller græde), skifter de mellem at smile og se skræmte ud. Hvorfor er der aldrig nogen, der har fundet på at lave en gyserfilm med børn og levende lys i en kombination? Det er i hvert fald ret nervepirrende.

8. Faren er dog heldigvis ret hurtigt ovre, for efter cirka tre minutter er det lykkes halvdelen af børnene at puste deres lys ud. Hvis bare de var lige så gode til fødselsdage, var der aldrig nogen børn, som ville blive drillet med at have en kæreste.

9. Hvem er det forresten, der har fundet på en sang, der tager fem sekunder at synge, når sådan et optog tager mindst en halv time? ‘Og vi tager den lige én gang til!’

10. Og heldigvis tager vi den lige en gang til. Eller... For noget i stil med det her plejer at ske: