1. Du har ikke tal på, hvor mange gange du har hørt sætningen: “Du er så skør!” Sagt med et kærligt smil, selvfølgelig. Men du mistænker lidt, at de mener det.
2. Du er kendt som den kreative i flokken, og folk går altid til dig, når de skal skrive sang eller lave en sjov quiz. De går bare ud fra, at du lige kan ryste noget ud af ærmet. (Hvilket du selvfølgelig også kan.)
3. Du er vant til, at fremmede mennesker hurtigt åbner op overfor dig, fordi du er god til at møde folk helt uden fordomme. At dømme nogen er bare ikke din stil.
4. Folk undervurderer dig sommetider, fordi du er så sød og ligetil. Selv når du prøver at være alvorlig, kan du mærke, at andre tager dine udmeldinger med et gran salt.
5. Dem, der kender dig, ved dog, at du er en af de klogeste mennesker i deres liv. Du er bare ikke typen, der skilter med det – og det er blandt andet derfor, de så godt kan lide dig.
6. Når dine veninder spørger, om de må kigge i dit klædeskab efter en festkjole, bliver det sommetider lidt akavet. Alt, hvad du har, er jo storblomstrede maxikjoler og vilde hatte (som er friggin’ fabulous!)
7. Du har dine egne catchphrases – og nogle af dem kommer endda fra Friends. ‘He’s your lobster!”
8. Mænd er ofte meget fascineret af dig, fordi du ikke er typen, man lige regner ud. Og fordi dine date-idéer altid er spændende, sjove og vildt kreative.
9. Der er da dage, hvor du drømmer om at være mere alvorlig og business-agtig i din stil og væremåde. Det virker jo ret tillokkende at være en af dem, der har styr på pisset, ikke?.
10. Men du ender heldigvis altid med at indse, at du er helt perfekt, som du er. Og det vidste vi andre selvfølgelig allerede!