1. Propellen. Den, hvor hans tunge kører rundt og rundt og rundt. Det er ikke en konkurrence, dude – og hvis det var, ville du tabe.
2. Smagsprøven. Den, hvor det ikke så meget er hans teknik, men mere hans seneste måltid, der stjæler opmærksomheden.
3. Spætte-kysset. Kan du huske den der spætte fra tegnefilm, der prikkede sit næb ind i træstammen igen og igen? Det her er den menneskelige udgave af det – bare med en tunge i stedet for et næb og din mund i stedet for et træ.
4. Vampyrkysset. Det, hvor han tror, det er frækt at bide i dine læber. Og det er det da også, så længe han kan styre sine kæber.
5. Kiksen. Du ved – den slags, der er så tør, at hans læber nærmest krakelerer, når du rører dem. Læbepomade, guys, læbepomade.
6. Det udvidede tantekys. Det er lækkert nok, første gang han giver dig et kort, lille kys på læberne. Og anden gang. Men omkring syvne gang begynder du at spekulere på, om han ikke tør røre ved din tunge med sin, eller hvad pokker der foregår.
7. Marathonnet. Bedst kendt fra 8. klasse, hvor det blev praktiseret siddende overskrævs på en fyr fra klassen til disko (med eller uden alkohol).
8. Den dovne fisk. Han åbner og lukker munden og lader så dig om at gøre resten af arbejdet. Og så kalder de os for søstjerner i sengen, tsk.
9. Hunde-kysset. Hvor han går så ivrigt til sagerne, at du har et skæg af savl i hele ansigtet bagefter – og desuden ikke behøver få en tandrensning lige foreløbig.
10. Det stive. Vi elsker, når mænd spænder musklerne – bortset fra, når det er tungemusklen, de spænder, og det føles, som om vi snaver med en pind.