10 virkelig akavede emner, som din mor tager op

Du krummer tæer bare ved tanken!

4. november 2015 af Tine Sandorf

1. Din tilblivelse. Din mor er den bedste i verden – af den simple grund at hun og din far fandt gnisten og lavede dig. Men du behøver ikke at vide mere end det.

2. Hendes sexliv. ‘Jeg har virkelig ikke brug for at vide, hvordan far sender dig i sexhimlen, men tak for tilbuddet, mor!’

3. Dit sexliv. ‘Har du nogensinde prøvet at få en orgasme?’ er bandlyst. Forstået, mor, forstået?!

4. De sociale medier. ‘Mor, lad please være med at spørge mig, hvorfor jeg er blevet tagget i et billede klokken fem om morgenen i fredags, hvor jeg danser dirty på bardisken.’ Det ville være rart med forældresikring til Facebook.

5. Din afføring. ‘Nej, mor, jeg har ikke ondt i maven, fordi jeg har hård mave!!’ Engang vidste hun alt om, hvornår du sidst havde været på toilettet – og tilsyneladende glemmer hun, at det er pænt mange år siden, du selv lærte at gå på toilettet.

6. Kroppens forandringer. ‘Med tiden får du sådan nogle hængebryster som mig. Sådan er naturen, skat.’ ‘Tak, jeg kender til tyngdekraften, men jeg vil helst ikke drøfte den med dig. Og jeg vil heller ikke have matchende plastikkirurgi med dig.

7. Din fødsel i detaljer. Og slet ikke, hvis det er foran nogen, som det virkelig ikke rager, at hun sprang utrolig meget, fordi du var en kæmpebaby med en meget mærkelig hovedform.

8. Din vægt. Ingen skal komme ind på det – og slet ikke din mor. Det kan kun blive en akavet (læst: vred) samtale.

9. Dine ekskærester. ‘Det kan godt være, du savner ham, men stop, bare stop! Og det gælder især, når min nye kæreste er til stede.’

10. Vilde fester. Du vil ikke vide, hvad hun har lavet i sine branderter i tidens løb – og hun behøver heller ikke spørger ind til dine oplevelser med (for meget) alkohol.