Babysitter fodrer barn med sorbet


© iStock

11 akavede, søde og irriterende ting, du har prøvet, hvis du har været barnepige

Panikken spreder sig i din sjæl, når du hører ordene: “Jeg er fææærdig!” fra badeværelset

1. december 2016 af Maria Denise Christoffersen

1. Du føler dig lettet, når forældrene går, og du endelig kan være dig selv. Det er ikke fordi, du vil være ond ved barnet, så snart I er alene... du kan bare holde op med at smile helt anstrengt eller lade som om, du er en moderne Mary Poppins.

2. Følelsen af dit smeltende hjerte, når barnet rækker armene op mod dig eller tager din hånd for at vise dig sit værelse. Okay, børn er jo faktisk ret søde og næsten ikke irriterende.

3. Bleskift er noget, der skal overstås ASAP. Hvis bare den lorteble kunne times til efter, forældrene var kommet hjem... suk.

4. Eller med lidt større børn: Panikken, der spreder sig i din sjæl, når du hører ordene: “Jeg er fææærdig!” fra badeværelset. Urgh.

5. Du kan sole dig i privilegiet ved (for en aften) at være verdens sjoveste person i et andet menneskes øjne. Da du tog den skøre hat på, var det jo ren Oscarpræstation!

6. Du lader, som om du ikke er begejstret, når barnet insisterer på at se iPad, og du ‘modvilligt’ må give efter. ...Og fluks hiver din egen mobil frem fra baglommen, ahh. ‘Hva’ så Instagram?’

7. Den diskrete, men insisterende søgen efter bland selv-slik eller lignende snacks i køkkenskabene. ‘Mmm, Bugles! Yes!’

8. Du nyder hvert et kram og puttetid med dyner i sofaen – men tilbringer samtidig hele aftenen i konstant frygt for at få lus. Især efter du ser en seddel på køleskabet om, at hele institutionen har det. Adr.

9. Du skæver løbende til uret... Er det snart at på tide at sige godnat til barnet og goddag til Jax Teller og de andre hotties på Netflix?

10. Når barnet sover, er du helt lettet. Du klarede det! Ingen dødsfald, blodnæser eller benbrud, yes!

11. Uanset hvor meget barnet har skabt sig eller vrælet, vil du altid fortælle forældrene, at deres lille guldklump var en engel. “Ork ja, I siger bare til en anden gang!”

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.