© Dorothy Parker Drank Here Productions, Hofflund/Polone, Warner Bros. Television

11 ting, du ikke skal sige til en kvinde, der elsker at snacke

“Så fik du da lige tømt den skål”

23. oktober 2015 af Marianne Fischer

1. “Har du købt ind til hele ugen nu?” Øh nej, hvem har nogensinde købt snacks til resten af ugen?

2. “Det er faktisk vildt at tænke på, hvor skadeligt sukker er.” Så lad være. Please!

3. “Skal du have en til?” Nej nej, jeg har bare mistet alt kontrol over min højre arm, og nu kører den bare i pendulfart fra chipsposen til min mund. Men tak, fordi du er så opmærksom. 

4. “Hvad blev der af din slankekur?” Det ved jeg ikke, hvad blev der af din (eks)kæreste? 

5. “Jeg lavede de lækreste sellerisnacks i går.” Fedt, delte du dem med din kanin?

6. “Light er faktisk endnu værre…” Ja, og derfor trøster min Rittersport mig.

7. “Du ved godt, at lakrids er lavet på hesteblod?” Nej, men du ved godt, at stilhed kan være guld mellem venner.

8. “Det er næsten ikke til at forstå, at der kan være så mange kalorier i det.” Tænk på, hvor meget du skal løbe i morgen." Hvis du bliver ved, tager jeg spurten hjem til mig selv om lidt.

9. “Har du spist det hele?” Ja, ved du ikke, at det er uhøfligt at levne?

10. “Er du sikker på, du vil spise den?” Ja, jeg har brugt alle mine livliner, og svaret er ja. Hvornår er quizzen så slut? 

11. “Maden er altså færdig om lidt!” Perfekt, nu har jeg også varmet min mave op.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.