Kvinde
Nogle ting er bare bedre på landet...© Getty Images

12 tidspunkter, hvor vi landmennesker virkelig har det hårdt i byen

Skulle det nu være nødvendigt at låse cyklen? Jesus!

15. maj 2021 af Maria Broe Trustrup Hansen

1. Når den første sne falder. Byen forvandler de hvide fnug til gult og sort pladder efter halvandet sekund, og du savner de hvide, fine og uspolerede marker.

2. Når du har været i bad og går med røven bar. Du glemmer HVER ENESTE FREAKIN' DAG, at du bor i en lejlighed med kæmpe vinduer, så genboen har fuldt udsyn til hele herligheden aka dig. 

3. Når naboen har sex. Du har virkelig ikke brug for at kunne høre alle dine naboers ahh'er og åh'er under deres onsdagsknald. Skru ned for volumen, tak.

4. Når overboen holder fest, og babyen nedenunder samtidig er ved at få tænder. Nej, det er ikke lige så slemt som naboens sex, men det larmer, og dine tømmermænd kræver ro.

5. Når den nærmeste natur er fire træer. Byboerne kalder det en park, men i så fald var der mange, der havde ‘parker’ som haver, der hvor du kommer fra.

6. Når myldretid er altid. Bevares, det er skønt, at du ikke behøver at vente til på mandag, før den næste bus kommer, men det er ikke fedt, når du kan lugte, hvad sidemanden fik til frokost, fordi I står klinet op af hinanden i 1A.

7. Når din cykel bliver stjålet for sjette gang. Og ja, du havde glemt at låse den, men du er vokset op med, at det virkelig heller ikke er nødvendigt.

8. Når du ikke kan se stjernerne, fordi det aldrig er mørkt nok. Damn you, gadelygter, butikslys og alle mulige andre elektriske lanterner. Så sluk dog! 

9. Når du er ved at blive kvalt i bilos. Okay, det er måske ikke kinesiske smog-tilstande, men du savner stadig frisk luft.

10. Når folk kører som vanvittige på cykelstien. Du frygter for dit liv på daglig basis. Om ikke andet risikerer du at dø af stress...

11. Når du bruger alt for mange penge, fordi butikkerne ALTID har åbent. Ja, det er lækkert, at du altid kan købe en Cocio eller en ny kjole, men din konto er lidt mindre begejstret for konceptet.

12. Når du møder din nabo i opgangen og ikke aner, hvad han hedder. Godt naboskab er undervurderet, og det er altså bare skidehyggeligt, når alle kender Preben nede fra hjørnet, og Bodil oppe fra tanken.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.