Spejdere der har det sjovt
At være spejder er noget helt specielt. © Getty Images

12 ting, der gjorde, at spejder var det FEDESTE i verden at gå til

Mmm, lugten af bål

11. april 2016 af Maria Denise Christoffersen

1. Spejder er ikke noget, du går til. Det er noget, du er. Sådan sagde din spejderleder på dag et, og siden irettesatte du alle, der kom til at sige forkert.

2. Du levede og åndede for jeres hytteture. Dåseskjul i skoven, bål og natløb – what's not to like?

3. Du kunne aldrig få nok af spejder-accessories. Trangia, tjek! Spejderhat, tjek! Og heeey, se lige den her fede foldekop!

4. Du elskede at lege med tanken om, at du kunne overleve i naturen. Mens dine klassekammerater ville dø efter syv-otte timer. Fryd!

5. Efter at have taget knivbevis, var du en pain in the ass for alle andre. “Mor! Hvorfor rækker du far køkkenkniven med bladet først, er du blevet sindssyg?!”

6. Ham der Baden Powell var vist en eller anden afgud. Han hang i hvert fald indrammet i jeres spejderhytte. I dine øjne var han mest bare gammel.

7. Du kunne bruge ordet skede uden at rødme. Det var jo et etui til en kniv. Og du var 11 år.

8. Der var intet så fedt som at komme hjem og stinke af bål. I dag: Not so much.

9. Du gik virkelig op i at få mærker til din uniform. Din skjorte var så proppet med bling, at selv Kanye West ville blive misundelig.

10. Du lærte at gå LANGT. Selvom regnen silede, og vabel nummer to meldte sin ankomst, klarede du sgu de sidste 19 kilometer uden at pive!

11. Du svor, at du aldrig ville stoppe til spejder, om du så blev 90 år. Men da du ramte teenagealderen, skiftede din loyalitet til Backstreet Boys, eyeliner og sodavandsdisco.

12. Nogle af de bedste minder fra dit liv er fra den tid. Du fatter stadig ikke, hvordan nogen kunne vælge andet!

V Æ R   B E R E D T !