© Getty Images

13 ting, du kender, hvis du har prøvet at lede efter bolig i København eller Århus

Det er en friggin’ jungle!

18. marts 2020 af Maria Denise Christoffersen

1. Du starter ud med at stå fast på dine krav. Rimelig husleje, ok antal kvadratmeter – og selvfølgelig opvaskemaskine.

2. Du spørger på Facebook, om nogen kender nogen. Men dine venner kender de samme folk som dig – så nej.

3. Du bider irritationen i dig og betaler for en annonce på Boligportal. Desværre resulterer det ikke i noget som helst. Nu er du blot et par hundrede kroner fattigere.

4. Du får tilbudt et midlertidigt værelse i en af forstæderne, men det koster 9000 kroner, så du takker nej. Tror de, at du er totalt naiv? Du finder da noget bedre!

5. Du ringer på cirka 65 forskellige opslag. Men alle lejlighederne er snuppet – eller koster i virkeligheden det dobbelte.

6. Du begynder at overveje at flytte hjem til dine forældre igen.

7. Du oplever en decideret lede overfor de veninder, som er velsignet med et forældrekøb. Den her curlinghalløj må snart stoppe! Hvor ender vi ellers som samfund?

8. Når folk spørger, hvordan det går med boligjagten, sukker du nu bare livstræt.

9. Du begynder at miste troen på, at noget som helst i dit liv nogensinde vil flaske sig.

10. Du indser, at du aldrig finder et sted med lav husleje og god beliggenhed. Opvaskemaskinen har du for længst opgivet.

11. Du ender med at leje skodværelset fra punkt 4, mens du desperat søger efter noget mere permanent. Imens du græder dig i søvn hver aften.

12. Du skriver igen på Facebook. Denne gang er overskriften: “ALT HAR INTERESSE.”

13. Du orker ikke endnu en omgang boligjagt, så du bliver i skodværelset, så længe du kan. Imens du lukker øjnene for, at lige om lidt starter hele møllen forfra.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.