© iStock

13 ting, du skal vide, før du dater en kvinde, der går mere op i sit udseende end gennemsnittet

Hvis vi siger, vi er klar om fem minutter, så lyver vi – også for os selv

24. juli 2016 af Sara Møller Christensen

1. Vi vågner ikke op og ser sådan her ud. Ergo er det en god idé at væbne sig med lidt tålmodighed (og når vi siger lidt, mener vi meget).

2. Når vi siger, vi er klar om fem minutter, betyder det, at du sagtens kan nå et afsnit mere af yndlingsserien på Netflix. På forhånd undskyld!

3. Fordi vi bruger så lang tid på at gøre os klar, er det fedt, når du bemærker det. Det samme gælder nye frisurer/kjoler/sko.

4. Tøjkriser VIL opstå. Det bedste, du kan gøre, er at forholde dig i ro – og ikke komme med dumme råd.

© Giphy

5. Det er umuligt for os at begrænse os, når vi pakker til ferien. Derfor vil være dig evigt taknemmelig, hvis du tilbyder at hjælpe med at slæbe.

6. Vi kan være ret svære at købe gaver til, og vi ved det godt. Men du skal vide, at vi sætter megameget pris på, at du prøver!

7. At være forfængelig er IKKE det samme som at være en tomhjernet dulle. Så behandl os som de voksne, selvstændige kvinder vi er, og det vil betyde mere for os end alle ‘du er lækker’-kommentarer i hele verden.

8. Vi får nok brug for liiiidt mere plads på badeværelset end dig. Sagde vi lidt? Vi mente et helt skab mere.

9. Vi kan godt lide at shoppe, og så længe det sker for vores egne surttjente penge, vil vi ikke dømmes for det. Vi vil derimod gerne have selskab imens, men kun hvis du ved, hvad du går ind til...

10. Man siger, at kvinder klæder sig på for andre kvinders skyld, men vi gør os altså også umage for din skyld, så det er fedt, hvis du gør det samme. Og vi har en milliard ideer til dit outfit, men du behøver ikke tage imod dem (bare vid, at det er GODE ideer!).

11. Hvis vi tager noget på, betyder det, vi synes, det er pænt – inklusive makeup. Så det gør pisseondt, hvis du kommer med kritiske kommentarer.

© Giphy

12. Du skal nærmest eje usynlighedskappen fra Harry Potter for at undgå at komme med på en selfie hist og her. Men hey, de går til et godt formål – også kaldet vores Instagramprofil.

13. Selvom vi elsker, at du bemærker, når vi har gjort noget ud af os selv, så er der intet bedre end kommentaren: ‘Du er så smuk, når du lige er vågnet.” At vi ved, at du tager fejl, er en helt anden sag...


Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.