Kvinde | Vaskemaskine | Vasketøj
© iStock

13 vildt trælse fejl, du sikkert (også) begår lidt for ofte, når du vasker tøj

Kan du heller aldrig finde dine sokker, når du har vasket tøj?

20. april 2018 af Amalie Kjær Boel

Du har sikkert også haft en af de morgener, der er gået lidt for hurtigt, og før du får set dig om, så har du spildt kaffe eller tandpasta ned på din nye, kridhvide T-shirt. Eller så kender du måske til de dage, hvor du har tøj til to vaske, men du har kun tid til en stor – så du vælger at blande det hvide med kulørte? Hvis du kender til disse situationer, så er der måske flere af disse fejl, du også kan genkende.

1. Du er næsten voldelig mod dine plettede trøjer 

Det kan faktisk forværre dine pletter – hvilket du nok ikke er ude på. Det er derfor bedre at være mere forsigtig og duppe fra ydersiden – frem fra indersiden. Jo før du begynder at få pletterne væk, jo bedre og mindre tid behøver du at bruge. Et godt tip er også, at du kan bruge en hvid klud til at fjerne pletterne – så undgår du at tilføje ekstra farve til trøjen.

2. Du knapper dine skjorter hele vejen op

Har dine knapper en tendens til at falde hurtigere af? Så er det måske, fordi du har knappet dine knapper, inden din skjorte skal vaskes. Så hvis du er træt af, at dine knapper ikke holder så længe, er det en god idé at knappe dine knapper op, så din skjorte er helt åben, inden du smider den til vask og i vaskemaskinen.

3. Du gør ikke din tørretumbler ren

Det kan være, at du er en af dem, der er god til at sige til sig selv, at du gør din tørretumbler ren efter næste vask – og sådan fortsætter det bare gang på gang. Men måske bør du i virkeligheden gøre det til en vane at rengøre fnugfilteret efter hver tørring. Fnugget i tørretumbleren kan nemlig ophobe sig i maskinen og udgøre brandfare, plus det kan nedsætte dens tørreevne – og det er jo ikke helt godt.

4. Du bruger for meget vaskemiddel 

Ja, det er ikke lige til at tro det, men hvis du bruger for meget vaskemiddel, kan du faktisk risikere, at dit vasketøj ikke bliver ordentligt rent. Det overskydende sæbeskum kan nemlig tiltrække det snavs, du har siddende i tøjet, og så er det faktisk muligt, at der kommer bakterier i dit tøj… Og vi som troede, at jo mere sæbeskum betød jo bedre!

5. Du vasker tøj, selvom det har mærket må-ikke-vaskes

Det er virkeligt nemt at smide en silkebluse eller en uldsweater ind i vaskemaskinen, men er det smart? Nej, det er det nok egentlig ikke – hvis vaskeanvisningerne siger noget andet. Så tjek lige en ekstra gang, inden du opdager, at din sweater i en størrelse large er krympet til en størrelse 12 år…

6. Du lyner ikke lynlåsen helt op

Hvis du vasker dine jeans (eller andet med lynlås) sammen med nogle andre tekstiler i samme vask, så er der en risiko for at hive hul i tekstilerne. Det er derfor en god idé at lyne lynlåsen helt op, inden du smider det i vaskemaskinen – medmindre du går efter et hullet look.

7. Du bruger for meget blegemiddel

Er du en af dem, der elsker at bruge en masse blegemiddel på dit svedige fitnesstøj? Så ved du, at blegemiddel er fantastisk til at fjerne lugten, men der findes en sundere måde at fjerne den på, som ikke er så hård mod dit tøj. Du kan smide tøjet i en stor gryde med vand og tilsætte lidt citron og lade det koge! Det er både smart og alternativt.

8. Du kan aldrig finde dine sokker efter en vask

Du kender det sikkert godt, at når du vasker dine sokker i en vask, så mister du altid mindst én. Og du ved ikke, hvor de forsvinder hen. Der er dog et trick til dig, så du ikke behøver at købe nye hver anden uge. Du kan lægge sokkerne i en vaskepose og på den måde, så har du dem med garanti også, når vasken er slut.

9. Du vasker din bikini i vaskemaskinen

Tøj, der er lavet af spandex eller elastan, som eksempelvis dit badetøj, bør aldrig blive vasket i en vaskemaskine. Den rigtige måde er nemlig at lægge det i koldt vand – og vaske det der.

10. Du vasker dit tøj på én gang

Måske er det meget langt tid siden, at du sidst har vasket dit tøj, og derfor vælger du at vaske dine jeans, strik, kulørt og hvidt på én gang. Det kan være, at du er ligeglad med at din kridhvide trøje får en lidt mere speciel farve, og din strik måske krymper? Del hellere vasken op i flere, da din vaskemaskine kan gå i stykker, eftersom den kan ikke håndtere så meget tøj på én gang.

11. Du giver din tørretumbler en pause

Det kan godt være, at du har gang i en million andre ting, når du er i gang med at vaske tøj, men det er altså ikke en god idé at lade din tørretumler holde en pause. Du udnytter varmen fra den forrige tørring (vask), hvis du vælger at starte den næste vask med det samme – jaja, det er faktisk ikke helt dumt!

12. Du bruger for mange penge på vaskemiddel

Det kan selvfølgelig godt betale sig at kigge efter de rigtige, økologiske mærker og produkter uden tilsatte stoffer – så du undgår at skade kroppen og at tilføje unødvendige farvestoffer. Men du kan også snildt bruge husholdningsting, du sikkert har hjemme hos dig selv. Salt er med til at få dit tøj til at se lysere ud. Kalk hjælper til at fjerne pletter. Og citronjuice kan også være med til at gøre dit tøj blødere.

13. Du holder ikke øje med din vask

Det er en rigtigt god idé at holde øje med den – og se, at alt dit tøj rent faktisk kører rundt uden nogle problemer. Når du så har taget dit tøj ud af den, er det vigtigt, at du ikke lukker lågen! For ellers kan den nemlig ikke tørre indvendigt. 

Et godt tip er også, at du en gang om året sætter din vaskemaskine på et renseprogram med varmt vand og eddike – da det kan være med at forhindre din vaskemaskine til at bryde sammen.

Kilder: Real Simple / BrightSide

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori