14 tegn på, at det er på tide, du får sommerferie

Selvom du efterhånden har glemt følelsen af sol på din hud, er der snart ikke længe til, at ferien kommer

3. juni 2015 af Maria Denise Christoffersen

1. Du har ikke læst en bog, siden “Michael Laudrups tænder” udkom i 2005. Og det er begyndt at blive akavet, når du anbefaler den til andre, der mangler læsestof.

 

2. Du er så bleg, at du kan se dit spejlbillede, når du er oppe for at tisse om natten. Også selvom du ikke har tændt lyset.

 

3. Når din private mobil ringer, svarer du ved at sige navnet på din arbejdsplads. Og du har mere end én gang ringet op til din chef, når det egentlig var din mor, du skulle have fat i.


4. Dine søndage er ødelagte, fordi du ved, at mandag morgen kommer og smadrer alting om lidt. Og du overvejer, om det måske er smerten værd at blive kørt ned på vej til arbejde… altså ikke sådan, slemt. Bare et lille brækket ben?

Læs også: 14 tegn på, at han ikke er interesseret

5. Hver gang du shopper, ender du med at købe bikinier eller solbriller. Også selvom du allerede har otte af hver slags derhjemme.

 

6. Det første ord, der kommer ud af din mund, når du vågner hver morgen, er: “Fuuuuuck!”.

 

7. Tanken om at cykle en tur, der ikke går hen til din arbejdsplads, virker som et eventyr. Luksusferie til Bali, eller omvej gennem Vanløse? Det går lige op.

 

8. Du overvejer seriøst at blive gravid. Alene med formålet at få et års fri.

9. Du er i tvivl om, hvorvidt filmen "Groundhog day" (En ny dag truer) er bygget over dit liv. Du mangler bare clockradioen, der spiller "I got you babe".

 

10. Du græder bogstaveligt talt af glæde, da du opdager, at Grundlovsdag tæller som en helligdag. Måske findes der alligevel en gud?

 

11. Dit pas er udløbet. Og du aner ikke, hvem damen på fotoet er.

 

12. Den foundation du købte i efteråret, er lige til at smide ud. Farven virker så brun, når du smører den på, at du tænker, den må være blevet for gammel.

13. Dine ben er så tørre, at det støver, når du trækker dine strømpebukser af.

 

14. Dagens ret i kantinen er det eneste, du har uploadet billeder af på Instagram de sidste par måneder. Dét, og så et udvisket billede af din kollega, der ser ud, som om han er ved at græde.