Kærester
© Getty Images

14 tegn på, at I er helt rigtige for hinanden

I har klaret nogle af parforholdets prøvelser uden at rive hovedet af hinanden

2. april 2021 af Sara Møller Christensen

1. I får det bedste frem i hinanden. Du føler dig som en regulær Superwoman, der kan klare hvad som helst, fordi din kæreste tror så meget på dig.

2. I er ikke bange for konflikter. I ved nemlig, at de opstår i alle forhold, men I takler dem ved at tale sammen i stedet for at storme ud ad døren.

3. I griner sammen. Du synes, din kæreste er et af de sjoveste mennesker i verden (selvom du selvfølgelig godt ved, at det helt objektivt set er en stor, fed løgn). 

4. I spiller ikke spil eller følger uskrevne datingregler. Hvis du har lyst til at skrive til din kæreste, gør du det – også (gisp) to (eller 10) sms'er i træk!

5. I har begge to andre ting, der fylder i jeres liv, men hvis lokummet brænder, sætter I hinanden først. Det kan godt være, I elsker jeres job – men I elsker hinanden højere.

6. I har klaret nogle af parforholdets prøvelser uden at rive hovedet af hinanden. Her tænker vi for eksempel på rejser, samling af IKEA-møbler og weekendture med hinandens familier.

7. I er ikke bange for at være ‘grimme’ foran hinanden. Men I gør jer også umage for den andens skyld.

8. I fortæller hinanden alt. Også mere end I fortæller jeres venner og familier.

9. I kan ikke holde fingrene fra hinanden. Sexlysten kan godt falde i perioder, men helt grundlæggende er I tiltrukket af hinanden og har altid lyst til at kysse, kramme og holde i hånd.

10. I vil hellere bo med hinanden, end I vil bo hver for sig. Der er mange fede ting ved at bo alene, men intet slår at bo sammen med the one.

11. I gør jer umage for at have et godt forhold til hinandens nærmeste. Ja, også svigermor! 

12. I har de samme værdier. I behøver ikke være enige om, hvad I spiser til morgenmad, eller hvilken Netflix-serie der er bedst, men når det gælder de helt store linjer, er I på samme side.

13. I er begge villige til at ofre jer for den andens skyld. Okay, så fik du ikke lige din drømmeferie i år, men så længe det også nogle gange er din kæreste, der giver sig, er det helt okay.

14. I planlægger flere måneder frem i tiden. Og generelt er ingen af jer bange for at tale om fremtiden, for I ved, I har lyst til at tilbringe den sammen.

Hvis du læste med her og fandt ud af, at I bare er helt rigtige for hinanden, så går der måske ikke så længe før kirkeklokkerne ringer. I hvert fald får du lige fem tips til et budgetvenligt bryllup i videoen herunder.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.