15 totalt gode grunde til, at du skal købe slik til dig selv

Hvis du ikke har fortjent lidt sukker, hvem har så?

21. maj 2015 af Maria Denise Christoffersen

1. Fordi det har været en dårlig dag

Det regnede på cykelturen hjem, og du blev uvenner med din kæreste i telefonen. Statistikken siger, at det eneste, der kan hjælpe lidt på humøret nu, er en plade Marabou.

 

2. Fordi det har været en god dag

Du fik ros på arbejdet, og du føler dig sprængfuld af god energi! Der er heller ikke længe, til du skal på ferie - så hvorfor ikke fejre det med en stor pose bland-selv slik?

 

3. Fordi chokolade er sundt

Vi får det at vide igen og igen: Mørk chokolade er godt for helbreddet. Og lys chokolade er jo i bund og grund bare mørk chokolade med et glas mælk til, ikke?

 

4. Fordi du har rørt dig så meget i dag

Den spadseretur over til Netto forbrændte mindst 65 kalorier. Ikke om du vil gå rundt og ligne en af de der underernærede modeller, der er så meget kritik af! Skynd dig at udligne med en pose skumbananer!

Læs også: 10 dessert-instagrammere du skal følge

 

5. Fordi din mor kommer på besøg

Det er godt nok først om en uge. Men du må hellere købe lidt ekstra ind af de der bolcher og Toffifee, som hun holder så meget af. Og det er nok også en meget god idé liiiige at prøvesmage på forhånd.

6. Fordi der var tilbud på Daim.

Det er jo bare godt, gedigent købmandsskab at slå til, når der er mængderabat, ikke? Så kan du gemme dem til weekenden... eller...

 

7. Fordi du slet ikke har drukket i den her weekend

Torsdag aften tæller jo ikke som weekend.

 

8. Fordi din chef skældte ud henne på arbejdet

Det var ikke dig, hun irettesatte, men du fornemmede den dårlige stemning, da du gik forbi de andres kontor. Pyh, der skal lidt sødt til at tage brodden af dén væmmelige oplevelse. Skynd dig ned i frokostpausen, og køb guldkarameller til jer alle.

 

9. Fordi du aldrig bliver for gammel til bland-selv

Lad os bare sige det, som det er: Om man er 5 eller 35 år, så er glæden ved at stå der ved skufferne og overskue enorme masser af farverigt guf bare noget af dét, der virkelig gør livet værd at leve! Alle de muligheder!

Læs også: Her er vores bedste barndomsslik

 

10. Fordi du skal i biografen

Eller der kommer i hvert fald en god film i fjernsynet. Eller… du har tændt for Netflix. -Nå, uanset hvad: Film og slik hører sammen som Carrie og Big!

11. Fordi du KAN!

Du mindes med gru de hårde barndomsår, hvor du måtte vente på, at dine forældre købte slikket til dig. Nu svinger du bare dankortet, og vupti - en hel æske chokoladeskildpadder skal med hjem og bo hos dig!

 

12. Fordi du ser dig selv som typen, der har en slikskuffe

Guf på lager har altid virket som jordens mest overskudsagtige ting at have. Bare ærgerligt, at dit stash kun holder aftenen ud.

Læs også: Se de vildeste chokoladekreationer

 

13. Fordi det smager så forbandet godt

Du prøver at sige til dig selv, at det bare er en afhængighed, du skal have bugt med. Men sandheden er jo, at slik smager så uovertruffent, at du ville spise det tre gange om dagen, hvis kostpyramiden og dine bukser tillod det!

 

14. Fordi, hvis ikke du - hvem skulle så?

Du gør dig så umage med alting i hverdagen, og du knokler hårdt på dit arbejde. Samtidig er du verdens bedste veninde, datter og kæreste... Hvis ikke du har fortjent lidt slik som belønning, så kunne de jo ligeså godt bare stoppe produktionen, for hvem skulle så have lov?

 

15. Fordi det alligevel først var på næste mandag, du havde tænkt dig at stoppe med sukker

Hvorfor ødelægge en ellers god uge med at forbyde alt det søde? Forresten, er der ikke også ved at være lidt lavvande i den slikskål?

Du vil (garanteret) også kunne lide