© iStock

15 udfordringer, alle venstrehåndede kender til

En af dem er, at du har en næsten permanent tatovering på siden af hånden

23. september 2015 af Tine Sandorf

1. Du har virkelig dårlig erfaring med tavler

Kridt er som trylletuscher for dig – det, du skriver, forsvinder på magisk vis med det samme igen.

 

2. Du er vant til at komme din bordherre ved

Det er sådan en god icebreaker at starte med en lille albueslåskamp.

 

3. Du har en næsten permanent tatovering på siden af venstre hånd

Hørt fra de første 10.000 højrehåndede: “Ej, prøv at se din hånd! Den er helt blå på siden!” Hvornår lærer de, at det er bare en del af dit daglige look?

 

4. Spiralblokke og ringbind er dine fjender

Nej, det er ikke særlig praktisk at starte med at skrive halv inde på papiret. Det er jo en halv blok, der går til spilde hver gang.

5. Du bliver så glad, hvis du rent faktisk kan klippe med den saks, du har i hånden

Hvor mange gange er du ikke blevet skuffet over, at papiret bare bøjer i stedet for at blive klippet?

 

6. Du har ødelagt mange fødseldagskort

Skidt pyt med, at du lige har spildt 25 kroner på et kort, hvor det er umuligt at læse den udtværede tekst. Fødselaren ved jo godt, at essencen af det, du vil sige, er tillykke.

 

7. Guitar, strikning og andet i den dur er ekstra svært for dig at lære

Alt vender ligesom bare forkert, ik'?

 

8. Du har din egen brødrutine

Af og til har du lyst til bare at skære det fra den modsatte ende – så kan de højrehåndede lære det!

9. “Er du venstrehåndet?!”

Sætningen, som alle venstrehåndede har hørt tusind gange før – efterfulgt af: “Er det ikke svært?” og “min grandkusine skriver faktisk også med venstre hånd”. Der er altså ti procent af os, som er det, så du behøver ikke at virke SÅ overrasket, mester!

 

10. Argh, kuglepenne i snor!

Er det for at få sig et godt grin, at de laver snoren i kuglepennene på posthuset og i banken så korte?

 

11. Rundbold får dig til at føle dig helt speciel

Og så troede opgiveren lige, at han kun slippe for at bevæge sig. Godt, du kan sætte ham lidt på arbejde og få ham til at vende sig modsat, hver gang det bliver din tur.

12. Det er langt fra alle målebægre og elkedler, der er lige gode

Du er en af de få indviede, der ved, at målebægre og elkedler med mængdeangivelser på begge sider er en mangelvare her i verden.

 

13. Du har drukket af mange forkerte glas gennem tiden

… især når der både er vin- og vandglas, og de alle sammen er placeret i den forkerte side. Tsk!

 

14. Du skal lige tænke dig om, inden du køber en dåseåbner eller kartoffelskræller

For du er så færdig med at spilde penge på den slags, som kun kan bruges af højrehåndede.

 

15. Du har droppet at bruge taltastaturet

Det der med at skulle krydse indover den anden arm, hver gang du skal skrive tal, er bare for besværligt i længden.

Du vil (garanteret) også kunne lide