Lækre fyre fra 00'erne | Jesse McCartney, Zac Efron
© Wenn

15 uimodståelige fyre, du var smaskhamrende forelsket i som teenager i 00'erne

Hvor bad boy havde Jon fra Popstars lige lov at være?

22. januar 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

Hvis du var teenager i 00'erne, ved du, hvor populære Kawasaki-sko og store bælter midt på maven var. Du kan sikkert også huske, hvor lækre fyrene fra skolen var, hvis de gik med Evisu-bukser og en hel bøtte Dax-voks i håret

Det var dog ikke kun fyrene fra skolen, der stjal vores hjerter, for der var en lang række skuespillere og sangere, der gjorde noget helt specielt ved os. Vi har samlet dem lige her, og vi garanterer, at du får et flashback til, hvordan det var at være hormonfyldt og forelsket teenager.

1. Chad Michael Murray

Chad Michael Murray spillede den charmerende Austin Ames i A Cinderella Story (2004), og det smeltede altså vores hormonfyldte teenagehjerter.

A Cinderella Story, Chad Michael Murray
© Warner Bros., Gaylord Films, Clifford Werber Productions, Dylan Sellers Productions

2. Zac Efron

High School Musical (2006) var fyldt med flotte basketfyre, men især Zac Efron i rollen som smækre Troy Bolton fik det til at kilde steder, vi aldrig før havde vidst kunne kilde, fordi han både kunne spille basket OG synge. Hvis du vil (gen)se de syv allerbedste scener fra filmen, så se dem her!

Zac Efron
© Wenn

3. Justin Timberlake

Vi skrålede og dansede med på Justin Timberlakes Señorita (2002) og Rock Your Body (2003) på teenageværelset i 00'erne. Alt imens Justin fik lov at se vores danseopvisning, for han hang selvfølgelig som en plakat på væggen sammen med alle de andre labre fyre. 

Justin Timberlake
© Wenn

4. Søren Bregendal

Om vi var misundelige på Freja over at have en SÅ lækker kæreste i 2900 Happiness? JA!

Søren Bregendal, 2900 Happiness
© Nordisk Film TV

5. Johnny Deluxe

Danske Johnny Deluxe stjal vores hjerter med sine musikvideoer og sange som Elskovspony (2004), Drenge som mig (2005) og Vi vil ha' mer' (2004). Var vi forresten de eneste, der kæmpede om, hvem der blev Singstar-mester i sangen Drømmer jeg (2004)?

6. Jesse McCartney

I don't want another pretty face, I don't want just anyone to hold, I don't want my love to go to waste, I want you and your beautiful soooooouuuuul.” Med disse ord smeltede den blonde Jesse-dreng vores hjerter fuldkommen. Her kan høre 15 andre geniale sange fra 00'erne, vi aldrig nogensinde glemmer.

Jesse McCartney
© Wenn

7. Orlando Bloom

Som teenagere var tøsefilm et hit (vi har samlet de 11 mest ikoniske fra 00'erne lige her!), men vi blev også lidt vilde med en anden genre... Eller i hvert fald en film i en anden genre, nemlig Pirates of the Caribbean (2003). Den var proppet med lækre mandfolk, og Orlando Bloom gjorde det vanvittigt godt som pirat.

Orlando Bloom
© Wenn

8. Sebastian Jessen

Rich Kids (2007) var fyldt med sex, stoffer og penge. Her spillede Sebastian Jessen den unge Simon, og vi skal da ærligt indrømme, at det var noget grænseoverskridende at se hans onaniscene, mens vi sad med veninderne (eller mor i værste fald) i biografen, mens vi proppede os med popcorn og Cola... 

Sebastian Jessen, Rich Kids
© Regner Grasten Film

9. SEB

Du kan med garanti stadig synge med på danske SEB's MGP-sang Tro på os to (2006). Dengang fik vi virkelig lyst til at røre hans smukke hår, og så overviste han os også om, at vi SÅ meget skulle finde en fyr, der kunne spille på guitar, når vi en dag skulle gifte os. Hør de 11 MGP-sange, vi stadig kan skråle med på lige her

10. Nicolai Kielstrup

En anden flot herre fra MGP var Nicolai, der stjal vores hjerter med sangen Shake, Shake, Shake (2005). Hvis du undrer dig over, hvordan han ser ud i dag, kan du se ham lige her! Tro os – han er LANGT FRA 13 år længere...

11. Channing Tatum

Vores besættelse af sexede Channing Tatum startede allerede som teenagere i 00'erne, hvor han blandt andet dansede med i Step Up (2006) og spillede guddommeligt lækre Duke i She's The Man (2006). Nu savler vi over ham i Magic Mike (og alle andre film han får en rolle i...)

Channing Tatum
© Wenn

12. Nik og Jay

Musikvideoen til Hot (2003) var fræk og føltes meget forbudt for os som teenagere i 00'erne. De samme ord kunne knyttes til de flotte bad boys Nik og Jay, som stod bag den dirty sang. De skal selvfølgelig med på listen over vores største teenage-crushes!

13. Justin Bieber

Med One Time (2009) og Favorite Girl (2009) ødelagde den dengang ukendte Justin Bieber fuldstændigt vores hjerter. “Ey! Ey! Ey! Ey! EY! Me plus you, I'm a tell you one time” – du kan godt huske den, ikke? Hør den herunder (og syng med – det kan du jo godt!)

Justin Bieber
© Wenn

14. Jon fra Popstars

17 år var Jon, da han i 2002 gav den gas på scenen i Popstars. Han var så tæskelækker, og i folkeren hvinede vi over ham i timevis i venindegruppen. Vi mener... Se ham også lige i dette interview med Boogie. Hvor bad boy har man lige lov at være?

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori