To danske, smilende kvinder trækker med deres cykler i byen
Du har nok en helt bestemt veninde i tankerne.© Getty Images

16 tegn på, at du og din veninde har været (lidt for) meget sammen

I bliver bare aldrig rigtigt trætte af hinanden

16. oktober 2016 af Sara Møller Christensen

1. I sætter jer helt automatisk på jeres faste pladser. Og det gælder både i sofaen og ved spisebordet (okay, spisebord – who are we kidding? I spiser jo også i sofaen).

2. Der er så mange fotos af jer sammen på din Instagramprofil, at folk tror, det er en fælles profil. En eller anden dag må du altså tage et foto med en anden (om ikke andet så en fremmed på gaden), så folk ikke tror, du ikke har andre venner.

3. Jeres sms'er til hinanden er ultrakorte. Ikke helt ulig et kærestepar, der sms'er om ting som toiletpapir. 

4. I har opgivet at holde regnskab eller så meget som mobilepay'e hinanden, når I er i byen/laver aftensmad/køber snacks. På en sæson går det nok op.

5. Når I en sjælden gang ikke er sammen, synes du, din lejlighed føles tom. Det er selvfølgelig lækkert nok med ekstra plads i sofaen, men hvem skal du stikke dine kolde tæer ind under?

6. I ved alt om, hvad der foregår i hinandens liv, så I kan stille de bedste opfølgende spørgsmål. ‘Hvad svarede Tinder-Jeppe på sms'en?’ og ‘Var havheksen (den sure kollega) i bedre humør i dag?’   

7. I er mere end én gang blevet forvekslet med et lesbisk par. Og det går jer ikke på – tværtimod! Der er så mange ting, der ville være lettere, hvis du var kæreste med din veninde.

8. I kan ikke huske, hvem af jer der ejer den trøje, fordi I begge har brugt den så mange gange. Det er det, man kalder fælleseje. Ikke?

9. I kan være ret ulidelige at være sammen med. I hvert fald sender folk jer en del ‘du sku' nok have været der-blikke’, når I griner af en indforstået joke. Og ja, det sku' de, men det var de ikke!

10. Ingen af jer lukker døren til toilettet, når I skal tisse. Hvorfor stoppe en god samtale? That's just stupid.

11. Meget af tiden er I dog sammen helt uden at sige noget. Men lige så snart hun går ud af døren, kommer du i tanke om noget, du skulle have sagt, så du har allerede sendt hende den første sms, inden hun er nået hjem.

12. Du kommer hele tiden til at tænke på hende, når I ikke er sammen, så flertallet af snaps, du sender, er til hende. Hvis I ikke kan se Den Store Bagedyst sammen, kan I i det mindste live-kommentere med snaps undervejs.

13. I kender fuldstændig hinandens smag. Hvilket er praktisk, for så kan den ene hente pizzaerne, mens den anden henter bland selv-slik.

14. I kan tale med hinanden om alt. Og med alt mener vi... ja, alt! Nogle gange glemmer I det bare, når I er sammen med andre, som ikke er helt lige så bramfri, når det kommer til sex og den slags...

15. I har de samme sange på hjernen. Og når den ene endelig har glemt den, kommer den anden til at nynne den. Argh!!!

16. Du ved, det er lidt mærkeligt, men du glæder dig seriøst til at se hende, selvom det kun er et par dage siden sidst. “Kaaaaald det kærlighed!” (En af de mere irriterende sange, I har haft på hjernen...)

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.