Billede af tvillingesøstre
Kender du også til tingene? © Getty Images

17 ting, du kender, hvis du har en tvillingesøster

I har delt alt fra garderobe til livmoder

23. august 2022 af Kathrine Priergaard Lund

1. “Det er da bare sååååå sødt, når I har ens tøj på.” Øh, nej. Basta! 

2. I kan læse hinandens tanker. Du behøver ikke engang kigge på hende under Onkel Jørgens tale for at vide, hvad hun tænker. Faktisk er det bedst, du lader være, for ellers flækker I begge sammen af grin. 

3. I færdiggør altid. Hinandens sætninger.

4. Du har altid én, der kender din fødselsdato. Ud over din mor, far og Facebook selvfølgelig.

5. Til jeres fødselsdag spørger tante Gerda ALTID, om ikke det er mærkeligt at skulle dele sin fødselsdag med en anden. Hmm, nej, egentlig ikke? I har jo ligesom ikke prøvet andet. 

6. Der er ingen, der kan kende forskel på jer. Derfor fik du som lille altid grøn på, og din søster lyserød. Eller omvendt. 

7. På trods af det smarte og meget gennemtænkte farvesystem, kunne folk stadig ikke se forskel. Hverken dine bedsteforældre, tanter eller egne venner. Og det kan de for så vidt stadig ikke. Suk!

8. Det sjoveste var, når dine forældre glemte, hvilken farve der var din. Jeg er grøn, nej, jeg er grøn!

9. Derfor blev du som lille altid forvekslet med din søster. For 27. gang, mit navn er Louise! Det er DEN ANDEN, der hedder KATHRINE.

10. Just kidding. Jeg er i virkeligheden Kathrine.

11. Eller er jeg?!?

12. Du bliver også forvekslet med din søster, når I går i byen sammenHvilket kan være rigtig akavet, når din søsters flirt, som du aldrig har mødt før, pludselig får øje på dig og sender et lummert blik. Eow.

13. Alt gøres op i millimeterretfærdighed. “Jeg har taget tre tallerkener fra opvaskemaskinen, så nu skal du tage ti knive. Ellers er det ikke fair!”

14. Alt kan gøres til en konkurrence. Hvem finder mælken først, hvem hopper højest, hvem gror det længste hår? Der er ikke den ting, du ikke har vundet (og tabt!) i. 

15. Hvis du har lavet noget dumt, bruger du din søster som undskyldning! Folk kan jo alligevel ikke se forskel.

16. Du har muligvis også engang brugt din søster til at bestå din matematikprøve. Og du har hjulpet hende med engelsk-eksamenen. WIN

17. Din tvillingesøster er din bedste veninde. Sorry, andre veninder, men der er bare ingen, der forstår dig, som hun gør. I har jo delt livmoder, for pokker!