1. Lønnen fra vores voksenjob går nu til koncertbilletter. Det er tusind gange nemmere end dengang, vi gik med aviser og måtte spare op i månedsvis!
2. Vi har flere gange pjækket fra arbejde for at sidde klar ved billetnet. Sorry chef, men det her er vigtigere.
3. Vi har stress over alle de twitterprofiler og instagram-konti, vi skal følge med på. Det var sgu nemmere i halvfemserne, da Mix-bladet udkom en gang om måneden (og det var fyldt med lækre TT-plakater til vores værelser!).
4. Nu kan vi endelig få den tatovering, vores forældre ikke gav lov til, da vi var teenagere! Hvem ler sidst, mor og far?
5. Selvom vi er i voksne forhold, er vores kærester kun nummer 2. Det må de acceptere. Vi lovede os selv væk som 13-årige, og man bryder ikke bare et løfte!
6. Vi konkurrerer stadig lidt med de andre fans. Åh, det er sgu pinligt, at hende dér kalder sig ægte fan efter kun 11 år. *tsk*
7. Vi har hørt “Han er da bøsse!”-kommentaren til hudløshed. Og det er jo ikke rigtigt, så hold op med at tro, at vi bider på.
8. Den BEDSTE gave, du nogensinde kan give os, er en lifesize figur. Ignorerer man følelsen af pap mod læberne er det næsten som den ægte vare!
9. Vi har på intet tidspunkt grinet af Beliebers eller Directioners. Når andre voksne ryster på hovedet, råber vi bare: “You go girls!” -Vi ved, at the struggle is real!
10. Vores facebookvenner er holdt op med at følge os. De orker ikke at se flere selfier med den papfigur!
11. Vi kan endelig bruge alle vores penge på at rejse rundt til koncerter i hele verden. Hvem gider på solferie, når man kan komme på boyband-ferie?
12. Og vi gør ALT for at stå på forreste række. Først venter vi i kø i dagevis. Og så er det alle mod alle. Hvis Katniss Everdeen får brug for tips til at overleve flere Hunger Games, kan hun bare komme til os!
13. Vi bliver såååå trætte, når folk spørger, om vi “selv tror, vi bliver gift med dem”. Ja, go‘morgen, vi er jo ikke idioter (...svaret på spørgsmålet er dog ja).
14. Eller når de siger: “Hvorfor gider du opleve den samme koncert flere gange?” Nøjes de med at se deres yndlingsfilm én gang i livet, eller hva‘?
15. Som voksne kan vi kombinere vores kærlighed til boybands med kærligheden til alkohol. Må jeg bede om Gary Barlow til 500 point og en refill, tak!
16. Vi forsøger at være overbærende... når non-believers prøver at snakke med om vores band eller kunstner. (Nej, den sang, du refererer til, hedder altså ikke Angel. Men jeg ved, hvor du vil hen.)
17. Men vi bliver småhånlige... Når nogen (fejlagtigt) tror, at de skal lære os noget om vores idoler, som vi ikke vidste i forvejen. This ain't our first rodeo!
18. Vi er vokset op med dem. Så efterhånden er de ikke så meget popstjerner, som de bare er en del af familien.
19. Vi er 100 procent ligeglade med folks dømmende kommentarer. Vi elsker at fortælle, at vi er megafans – for vi ved selv, at det er det fedeste i verden!