20 ting, vi (alle) gør, når ingen kigger

Lad være med at sige, at du ikke kan genkende dig selv!

9. august 2015 af Tine Sandorf

1. Lader, som om du skriver en besked, imens du i virkeligheden tager et billede. Omverdenen behøver jo ikke at vide, at du er villig til at sætte livet på spil, fordi du gerne vil have et billede af dig selv, mens du cykler, vel?

2. Bruger mobilen, når du er på toilettet. Facebook, arbejdsmails, Candy Crush er alle gode toiletpartnere...

3. Drikker direkte af mælkekartonen. Hvorfor bruge et glas, som du skal vaske op bagefter, når du bare skal have en enkelt tår... eller to!

4. Fjerner hårene, som glider ned og sætter sig fast mellem dine baller, når du har været i bad. En af de største ulemper ved at være langhåret! Og af og til sætter de sig fast i en eller anden sprække, så du skal hive ekstra hårdt.  

5. Snuser til dine egne prutter. Hvorfor er det egentligt så tilfredsstillende?!

6. Spiser fedede ting i sengen... og nyder det!

7. ...Og bagefter spiser du krummerne, som er landet på dig – og nyder det lige så meget!

8. Pudser næse i badet. Når du nu alligevel står der og venter på, at balsammen virker, kan du jo lige så godt udnytte tiden, ik'?

9. Tisser i badet – af samme grund som i punkt 8! Eller måske mere bare af rent dovenskab, hvis du skal være helt ærlig!

10. Spiser slikrester til morgenmad. Er der noget bedre at vågne op til end en pose bland-selv fra fredagshyggen?

11. Piller næse – og nærstuderer gevinsterne!

12. Ryster dit hoved for at se, om det drysser, efter du har brugt tørshampoo. Hvis det gør, bliver du ekstra glad for, at du gjorde det, da ingen kiggede.

13. Finder tøj fra vasketøjskurven, som egentligt var for beskidt til at have på igen. Og fremgangsmåden er, som følger: Snus til tøjets armhuler. Giv armhulerne en omgang deo. Snus igen. Tag det på. Og du er klar!

14. Bider i din læbe og spiser den tørre hud, der kommer af. Det er kendt for at være en sexet ting at nappe sig selv i underlæben, men du gør det kun, fordi du er træt af at have flossede læber.

15. Går på toilettet med åben dør. Hvorfor spærre dig selv inden på tre kvadratmeter, når du kan få følelsen af at have et kæmpestort badeværelse med døren på vid gab?

16. Taler til dig selv, når du er alene – og til spejlet, hvis der er en særligt svær samtale, du gerne lige vil holde en generalprøve på inden den egentlige præmie, hvor du rent faktisk tager dig sammen til at dele den med andre end dig selv.

17. Tjekker dig selv ud i butiksruder. Ingen opdager, at dine øjne fokuserer mere på dig selv end på tøjet bag ruden... eller det er i hvert fald det, du bilder dig selv ind...

18. Nyder at presse bumser… og bruger lang tid på det! Det er med at fejre hverdagens små sejre!

19. Kigger i toiletskabet hos dem, du er inviteret hjem til. Husk, at andre gør det samme hjemme hos dig!

20. Strækker dig for at se, hvad personen foran dig i hæveautomatkøen har stående på sin konto – og hvis du ikke fik set det på skærmen, kan du jo altid lige tjekke kvitteringen, som han lige smed fra sig.