© Privatfoto

26-årige Rikke har været ramt af kræft to gange: “Jeg vil ikke være cancer-Rikke"

Rikke har ofte været bange for døden, men hun lader ikke kræften styre sit liv

29. oktober 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

”Du er syg. Du har kræft.”

Det er en af de absolut værste beskeder, man kan få, og det ved 26-årige Rikke Bøggild alt om. Hun har fået beskeden ikke bare én, men hele to gange.

Da Rikke var 2,5 år gammel fik hun konstateret leukæmi, som er kræft i blodet, og sidste år blev hun ramt af kræften igen – denne gang var det modermærkekræft

Selvom de to sygdomsforløb ikke havde noget med hinanden at gøre, blev Rikke bange. Var hendes krop bygget til at få kræft alle vegne?

”Jeg røg ned i et sort hul med en masse negative tanker. Hvis jeg kan gå kræft to gange, hvad bliver det næste så?”

En ren tilfældighed

Det var faktisk ret tilfældigt, at Rikke sidste år opdagede, at hun havde kræft. Hun har altid haft en del modermærker, og derfor besøgte hun en hudlæge for at få dem tjekket. De fleste af modermærkerne så fine ud, men da Rikke viste hudlægen et mærke på sit lår, blev han hurtigt meget alvorlig.

”Det skal fjernes med det samme!” lød den klare besked fra lægen.

Næste dag mødte Rikke op på Rigshospitalet og fik fjernet modermærket. Ugen efter fik hun at vide, at der var kræft i mærket, så hun skulle have fjernet et større område på sit lår, så man var sikre på, at kræften var helt væk.

Behandlingen efterlod Rikke med et seks centimeter langt ar på låret, men det var alt – hun var rask. 

© Privatfoto

Blodprøver, narkose og Bubber

Alligevel blev Rikke ramt af en hård periode, da hun havde fået fjernet sit modermærke. 

”Jeg tænkte meget på døden, og jeg var bange for, at jeg lige pludselig skulle stoppe med at trække vejret, imens jeg lå og sov om natten.”

Frygten sad dybt i Rikke, for hun havde oplevet den før, da hun som barn var indlagt på børneafdelingen på Rigshospitalet.

”Min mor har fortalt mig, at jeg spurgte meget om døden, selvom jeg ikke rigtig forstod, hvad der skete.”

Rikke kæmpede som barn mod leukæmien i fire år. Hun blev raskmeldt, da hun var 6 år gammel, og selvom hun kun var en lille pige, kan hun sagtens huske en del fra tiden på sygehuset. Hun kan huske, at hun fik taget et hav af blodprøver, at hun blev lagt i narkose, og at hun altid havde et stativ med blod og saltvand trillende efter sig.

”Og så kan jeg huske, at Bubber kom og besøgte afdelingen. Det var stort!”

© Privatfoto

Flere gode dage end dårlige dage

Selvom Rikke har været en del igennem, føler hun sig heldig. Hun husker især på, at hendes forløb med modermærkekræften sidste år var relativt nemt.

”Selvfølgelig er der dage, hvor man tænker, at det hele er noget forbandet lort, men jeg har lært, at der skal være flere gode dage end dårlige dage.”

Den lektie har Rikke især taget med sig fra mødet med Ung Kræft, som Kræftens Bekæmpelse står bag. Her mødes hun med andre unge, som er eller har været ramt af kræft, og det har været et vigtigt frirum for Rikke, selvom det er vigtigt for hende, at kræften ikke bliver altoverskyggende.

”Jeg vil ikke være Cancer-Rikke, men Rikke, som bare er klogere på, hvad livet kan byde en.”

© Privatfoto

"Sygehuse var mit andet hjem" 

Efter de mange år med sygdom ville det ikke være mærkeligt, hvis Rikke var godt og grundigt træt af alt, der har med sygehuse, læger og hospitalskitler at gøre. Men nej, sidste sommer blev Rikke færdiguddannet som bioanalytiker, for hun havde slet ikke lyst til at slippe sygehusverdenen.

”Jeg har et ret stærkt tilhørsforhold til sygehuse, for i mange år var de jo mit andet hjem. Det ligger mig nært på sinde, og det driver mig at kunne gøre noget godt for andre.”