© Getty Images

5 gode tips til at lave en genial ønskeliste til jul

Her er de smarte løsninger på “Åh nej, hvad skal jeg ønske mig i år?" og de altid irriterende dobbeltgaver!

11. november 2021 af Benjamin Creative for Ønskeskyen

Er du begyndt at blive spurgt, om du ikke godt vil sende din ønskeliste? Og er du rimelig lost, ligesom du måske også har været de andre år?

Selvom det er skønt, at folk vil købe gaver til dig, er det ikke nemt at diske op med en kilometerlang ønskeliste. Og hvis du kun sender et par ønsker til de samme mennesker, er chancen for dobbeltgaver altså bare ret stor... 

I samarbejde med Ønskeskyen guider vi dig, så 2021 bliver året, hvor du sender udførlige ønskelister til venner og familie og sikrer dig, at du får alle de ting, du faktisk mangler!

1. Gennemgå, hvad du mangler lige nu

Er du i tvivl om, hvad du har brug for? Så er det en god idé at gennemgå din daglige rutine og tænke over, hvad du egentlig bruger af produkter. Måske er din mascara ved at være tom, eller også er det tid til et nyt stash af cremer. Kig også rundt i dit hjem og se, om der ikke kunne trænge til noget nyt – såsom en vase, nye skåle eller en ny blender. 

Hvis du har en hobby, er det oplagt med nyt udstyr på ønskelisten. Elsker du at strikke, vil garn eller strikkepinde være en lækker tilføjelse til listen, ligesom fedt træningstøj og -gear er perfekt, hvis du er vild med at træne. 

2. Mangler du ingenting, kan du altid ønske dig oplevelser

Hvis du tænker, at du ikke står og mangler noget lige nu, er det faktisk helt normalt. Og så er det heller ikke fedt igen at få strømper, et gavekort eller en bog, du ikke kommer til at læse, bare fordi du skulle finde på et eller andet.

En oplagt idé er i stedet at ønske dig oplevelser, som lige er dig! Det er en langt mere personlig gave for andre at give, som I endda kan dele sammen. Det kan være til massage og wellness, en smagsoplevelse på en restaurant eller en ølbar, et flødebollekursus, et comedyshow med din yndlingskomiker eller noget helt femte. Det er fedt, når du åbner gaven – og når den skal indløses.

3. Gem dine ønsker på Ønskeskyen – og undgå dobbeltgaver

Du kender måske allerede Ønskeskyen, som er en digital ønskeseddel, der hjælper dig med at holde styr på dine ønsker. Her kan du oprette overskuelige ønskelister, hvor du endda kan indsætte links og beskrivelser. Så kan dine venner og familie nemt finde og købe præcis dét, du havde i tankerne.

Og faktisk kan mor og mormor endda gå ind og reservere dine gaveønsker derinde, så du ikke får dobbeltgaver og skal bruge juledagene på at bytte to af de samme kogebøger. Det er smart! Ønskeskyen findes både som app og som Ønskeskyen.dk på din computer.

Glæd venner og familie med en lang og konkret Ønskesky fra dig i år!

4. Skriv det ned, så snart du støder på et ønske

Generelt siges det, at du skal begynde på din ønskeliste i rigtig god tid. Men hvorfor ikke bare have en liste "åben" på Ønskeskyen hele året rundt, hvor du kan tilføje et ønske, så snart du ser noget, du godt kunne tænke dig? 

Så kan du lynhurtigt add'e den dyre kjole, du sukker efter, mens du netshopper, eller løbehandskerne, du ikke lige gider at købe nu og her. Uanset om der så er 100 år til jul eller din fødselsdag, har du altid en ønskeliste klar – og pludselig er det jul igen!

5. Find inspiration alle vegne

Der er masser af inspiration at hente alle steder. Både når du går en tur i shoppingcentret, når du scroller igennem dine sociale medier eller når du er hjemme hos dine veninder og bliver opmærksom på deres lækre duftpinde eller pæne tallerkener. Står du og mangler inspiration her og nu, kan du også finde masser af ønskelister på Ønskeskyens egen inspirationsside Ønskepost – som for eksempel denne Woman-inspirerede liste med 16 cool items!

Rigtig god fornøjelse med at lave den bedste ønskeliste.

Juletip: Vind præmier for op til 10.000 kroner med Ønskeskyens julekalender

Ønskeskyen udlodder fra d. 1. til d. 24. december præmier for over 380.000 kroner. Hver dag kan du vinde vilde gaver for minimum 10.000 kroner. Du kan gå ind og signe dig op her for at få besked om, hvilke spændende præmier der gemmer sig bag lågerne hver dag. Crazy news: Den store hovedpræmie er en splinterny Kia Picanto – say what?

Du vil (garanteret) også kunne lide