7 fantastiske livslektier, vi, der er vokset op med en alenemor, har lært

© Maria Denise Christoffersen / Privatfoto

Mine forældre blev skilt, da jeg var syv. Pludselig var min mor alene med tre børn, mens min far var én, der mest eksisterede et sted ude i horisonten.

Heldigvis betød en halvering af voksne i husstanden ikke en halvering af kærlighed. Bare en anden måde at leve på end før, da det var ‘børnene mod de voksne’. Og det har præget mig meget at vokse op med en mor, der var alene. 

Mange af de træk, der i dag kendetegner mig som veninde, kæreste, datter – ja, som menneske – har jeg, fordi jeg voksede op med en mor, der var alene. Og jeg genkender dem hos mine veninder, der var i samme situation.

Her er, hvad vi har lært:

1. Vi er vant til at blive regnet med.

Én forælder kan ikke nå alt. Derfor fik vi mere ansvar – også for ting, som vores jævnaldrende aldrig måtte tage stilling til. Men ansvar betød også, at vi blev hørt. Det var for eksempel nemmere at komme igennem med aftensmadsønsker eller forhandle om, hvornår vi skulle være hjemme fra fest, når der ikke sad to forældre, som allerede havde besluttet sig... og når vi dagligt beviste, at vi var ansvalige, unge mennesker (nå ja, for det meste i hvert fald).

2. Kvinder kan godt selv.

Når det ikke gav mening at råbe: “Faaa-aaar?” inde fra værelset, måtte vi jo selv i gang med at kode kanalerne på tv’et eller hænge billedrammen op. Som voksne kvinder forventer vi derfor ikke, at vores kærester bærer de tunge kasser, eller at der kommer nogen og låner os penge, når vi har brugt vores egne. 

Faktisk kan det godt være lidt svært for os at tage imod hjælp, fordi vi er vant til ikke at ville bebyrde vores mor for meget... Så bær over med os, og hjælp gerne alligevel. Vi bliver virkelig glade og taknemmelige, netop fordi vi ikke forventer det.

3. Familie er dem, vi selv vælger.

Fordi vi ikke kom fra en standard-kernefamilie, var der bedre plads til, at andre end en mor og far kunne udfylde hovedrollerne i vores liv: Mormor og morfar. Den søde nabokone. Gode venner. Vi har lært at tage imod al den kærlighed, vi kan få ind i vores liv.

4. Minus på kontoen er ikke verdens undergang.

Når vores venner stresser over, at de er “nødt til at bruge af opsparingen”, er det svært for os at se det store problem. Vi, der er vokset op med en alenemor, har nemlig altid været vant til, at én indtægt skulle holde hele huset kørende, så et par måneder i minus kan ikke slå os ud af kurs.

Vi ved, at livet går videre. Også når man er totalt flad og må købe på klods hos bageren. Det er ikke en grund til at glemme at hygge sig – eller føle at lykken er noget, man må udskyde til bedre tider.

5. Det kan godt føles lidt farligt at binde sig.

Efter at have set fra forreste række, hvor hård singletilværelsen med børn også kan være, er vi nok lidt forsigtige med, hvem vi selv slår os ned med. Vi går ikke automatisk ud fra, at der findes et ‘ever after’, og bryllup og børn står ikke nødvendigvis øverst på vores ønskesedler. Vi vil hellere ud at rejse (for det havde vi aldrig råd til, dengang vores mor var alene med os!).

Rolig nu, det er ikke fordi, vi ikke vil have en familie. Vi passer bare ekstrameget på. Så vær tålmodig med os. Vi skal nok nå det hele.

6. Vi bliver helt sikkert som vores mor.

Let’s face it, vi er primært blevet påvirket af ét menneske gennem hele vores opvækst, og det er hende. Det betyder, at som årene går, opdager vi, at vores humor, sind og livssyn i højere og højere grad begynder at ligne vores mors... Og det er faktisk helt okay. Hun er jo den bedste person – ever!

7. Vi er dem, du kan regne med. Som i virkelig regne med. 

Skal du skaffe dig af med et lig? Låne penge? Hentes syd for grænsen? Så ring til os. Hvis du er en vigtig person i vores liv, kan du nemlig godt forvente, at vi er ekstremt loyale. Vi er opvokset i en tæt sammentømret enhed, og vi vil gøre alt for dem, der står os nær. Derfor mener vi det, når vi siger, at vores venner og familie kan regne med os. Så hey, du ringer bare.

Denises detaljer

Maria Denise er tidligere journalist på Woman. På trods af sine 32 år elsker hun alt med sukker i og glimmer på – og hendes poptøsehjerte banker for Robbie Williams. 
Her skriver hun om de ting i livet, der giver hende glædesrus, koldsved - og alt derimellem. 

Du vil (garanteret) også kunne lide