Tilfreds kvinde i seng efter onani
Onani er sundt! © Getty Images

15 grunde til, at du skal onanere

... og nul grunde til at lade være

13. juni 2018 af Marianne Fischer

Onani er en solo-aktion, som i realiteten ikke kræver andet end, at du afsætter lidt tid til en omgang selvforkælelse... Og det kan du med fordel gøre regelmæssigt!

Udover det faktum at onani er yderst tilfredsstillende (hvilket selvfølgelig i sig selv er grund nok til at onanere) – så har vi samlet 15 sunde og overbevisende grunde til, at du skal bruge lidt kvalitetstid med dig selv.

1. Onani gør dig mindre stresset 

Udover at glemme hverdagens gøremål frigiver din krop lykkehormonerne dopamin, endorfin og serotonin, når du får orgasme. Du bliver altså mere afslappet og mindre stresset, når du onanerer regelmæssigt.

2. Du bliver glad af at onanere

De samme hormoner, der mindsker dit stressniveau, gør dig helt naturligt også gladere! Det er lidt ligesom en god omgang træning, der ofte får ens energi og humør i top (bare sjovere). 

Kvinde er glad efter onani
Onani gør dig glad i låget. © Getty Images

3. Sexet motion

Når du onanerer, får du gang i blodcirkulationen, og du træner og styrker din bækkenbundsmuskel gennem de sammentrækninger, som sker under orgasme.

4. Du sover bedre, hvis du onanerer

Når du har fået orgasme, udløser kroppen stoffet Oxytocin, som kan være med til at berolige kroppen og give dig en bedre søvn. Har du brug for noget at onanere til? Her har vi samlet de bedste pornosider til kvinder.

5. Onani er godt for helbredet

Undersøgelser viser, at onani mindsker risikoen for at blive ramt af hjertesygdomme og diabetes. Det må uden tvivl være et super argument for at onanere lidt oftere!

6. Du får et bedre forhold til din krop

Onani gør, at du lærer din krop endnu bedre at kende. Du vil lære, hvad der skal til for, at du finder nydelse – både solo og i aktion med andre. Det kan også gøre dig mere tryg ved din krop og grænser, når du onanere.

Kvinder får orgasme efter onani
Du kan se onani som en sexet motionsform! © Getty Images

7. Du får et bedre sexliv

I tråd med, at du lærer dig selv at kende, kan onani også gøre gode ting for din partner, for du kan nemmere forklare ham, hvad der virker for dig. Uanset om du er tilfreds med dit sexliv eller ej, kan det næsten kun blive bedre med onani. Du kan eventuelt gøre onani til en holdsport – det er der også god grund til!

8. Onani lindrer menstruationssmerter

Nogle kvinder har mere lyst til sex, når de menstruerer, og så er det jo meget praktisk, at onani samtidig kan være med til at reducere menstruationssmerter.

9. Styrker dit immunforsvar

Når du tilfredsstiller dig selv, er du faktisk også med til at styrke dit immunforsvar. Jo mere du gør det, jo færre sygedage får du altså. 

10. Onani løsner seksuelle spændinger

Er du efterhånden seriøst seksuelt trængende? Måske har du valgt at afholde dig fra sex i en periode, eller bare ikke mødt den person, som du vil rode rundt på lagnerne med – her er onani særdelses god til at løsne op for de seksuelle spændinger!

Mand og kvinde har sex
Onani er godt for dit sexliv. © Getty Images

11. Du kan eksperimentere med sexlegetøj

Det har alle dage været sjovt at lege! Og leg i den frækkere afdeling er ingen undtagelse. Der findes en masse forskelligt (og diskret) sexlegetøj, du kan eksperimentere med under onani.  

12. Onani holder sexlysten igang

Du har måske hørt, at jo oftere du har sex, jo mere har du også lyst til sex? Well, det er jo ikke altid, at du står i en situation, hvordan du bare kan vælge og vrage lagen-gymnastikken til eller fra, og her kan onani holder sexlysten igang. 

13. Onani styrker dit bækken

Det er ren workout, når du onanere! Det kan nemlig styrke dine muskler omkring dit bækken og måske endda mindske chancen for ufrivillig dryppen fra underetagen.

Sexlegetøj kan bruges til onani
Sexlegetøj kan være genvejen til klimaks. © Getty Images

14. Der er ingen ulemper ved onani

Du kan ikke blive gravid, du bliver ikke syg, du behøver ikke hjælp fra andre end dig selv... Ja, der er faktisk ingen grund til, at du ikke skal give dig i kast med onani!

15. Det føles fantastisk!

Den måske mest logiske grund til, at du skal onanere, er, at det føles helt fantastisk, når du rammer klimaks! 

Onani når det er bedst

Du må efterhånden være overbevidst om, at der er god grund til at onanere regelmæssigt – bare tænk på helbreddet, det gavner både krop og sind. 

Mangler du hjælp til at ramme klimaks under onani? Så har vi samlet den komplette guide til dit g-punkt – velbekomme.

Kilder: Huffpost.com, plannedparenthood.org

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.