Snoring woman - snorkende kvinde
© iStock

7 ting, alle vi, der snorker, vil ønske, at vores sovemakkere vidste

Vi ved det godt selv!

26. november 2016 af Maria Denise Christoffersen

1. Vi ved det godt selv. Vi vil til enhver tid benægte, men sandheden er, at ja... at vi godt er klar over, at vi trækker torsk i land. Og vi HADER det.

2. Vi snorker ikke med vilje. Tro os, hvis vi kunne finde en måde at lade være, så ville vi bruge den. Så næste gang du er ved at sparke til os under dynen, så husk, at vi er uskyldige ofre!

3. Vi er lidt flove over det. Selvom vi går med på spøgen, når du gør grin med os, så kan vi ikke lide at blive drillet med vores snorken.

4. Vi har prøvet alt. Næseplaster, en høj hovedpude, mindre kaffe før sengetid... tro os, vi har testet det hele. Men det virker jo ikke, det skidt!

5. Vores værste frygt er at holde dig vågen. Bare rolig, vi kan sagtens forestille os synet af os selv udefra: åben mund og polypper kombineret med en øretæveindbydende snorken. (Og vi græmmer os ved tanken!).

6. Du må altid skubbe til os. Vi vil tusind gange hellere vækkes, end at du ligger der ved siden af og hader os en hel nat.

7. Hvis du kan bære over med os, er vi meget taknemmelige. Vi ved godt, at det er en kamp for dig, og at du ikke elsker at sove med ørepropper. Undskyld. Og TAK for tålmodigheden. Vi sender kærligheden firedobbelt tilbage!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.