Frisør
Kan du krydse alle syv af?© Getty Images

7 ting, der er typisk dig ved frisøren

“Jeg vil bare gerne have klippet så lidt som muligt”. Ti centimeter senere...

11. marts 2020 af Redaktionen

1. Du medbringer et billede af Jennifer Aniston og siger, du gerne vil klippes som hende (selvom dit hår er langt og krøllet. Men farven minder da om hendes!).

2. Du bliver fornærmet, når frisøren antyder, at du ikke kan få hår som Jennifer Aniston.

3. Du beder om at få klippet så lidt af så muligt – og alligevel er du skuffet over, du har betalt 800 kroner for en klipning, som ingen ser.

Kvinde hos frisør
Du bliver fornærmet.© Getty Images

4. Du lægger et før-billede på Instagram – endelig en legitim undskyldning for at tage en selfie!

5. Du lægger et efter-billede på Instagram – endelig en legitim undskyldning for at tage to selfies på én dag!

6. Du spørger efter det nye Se & Hør. Bare fordi du ikke selv vil købe det sladder, betyder det jo ikke, du ikke gerne vil vide, hvordan det går med Rasmus Seebach.

7. Du lader dig overtale til at købe det hårprodukt, som frisøren bruger, fordi dit hår aldrig har siddet bedre. Når du kommer hjem, opdager du, at du allerede har en flaske stående fra sidst – og stadig ikke aner, hvordan du skal bruge det.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.