8 grunde til, at du må spise is hver dag

16. juni 2015 af Sara Møller Christensen

1. Det er nu, du har lyst. Om et halvt år er det så koldt, at bare tanken om at putte en is i munden giver dig kuldegysninger. Så nyd masser af is, mens det varer.

2. En is griber ikke om sig. Når du vil forkæle dig selv med “lidt” slik, bliver det hurtigt til 700 gram. En lillebitte is er harmløs i sammenligning.

3. De køler dig ned. Det er faktisk sundt for dit ophedede legeme at blive sænket et par grader. Eller noget.

4. Du skal støtte de danske isproducenter. Hvadenten det er den lille biks rundt om hjørnet eller et af de danske mejerier, der indkasserer dine daglige ispenge, så er det faktisk din borgerpligt at støtte dem.

5. Is er fotogene. Du kan jo ikke lægge et billede af dine fødder i sandaler på Instagram hver dag, vel?

6. De giver frisk luft og motion. Der er ikke særligt mange af os, der har is hjemme i fryseren, så når lysten melder sig, betyder det som regel, at vi skal ud at gå for at skaffe isen. Ergo: is forbrænder sig selv. Sørme smart!

7. Du ser sexet ud, når du spiser is. Vingummibamser har bare ikke helt samme effekt.

8. De smager genialt! Hvorfor nægte dig selv noget, der føles såååå godt? Dumt, dumt, dumt.