8 hverdagsting, du kan lave med din svigermor, der gør jeres forhold meget stærkere

Nummer 4 er virkelig god – for jer begge!

21. september 2016 af Rie Louise Kirkebjerg

Selvom I kan have jeres kampe om din udkårnes opmærksomhed, skal du elske din svigermor. Det er trods alt hende, som har født din kæreste, og så laver hun helt sikkert også (virkelig!) god mad. 

Dig og dine veninder kan se ALLE afsnit af den populære, norske serie SKAM, tjekke hylemorsomme instagrammere ud, eller eksperimentere med at lave legendariske drinks til weekendens strabadser, når I keder jer. En dag med svigermor kan til gengæld virke (MEGET!) besværlig at planlægge, men bare rolig – her giver vi dig otte eksempler på, hvad I kan lave, når dagen står i svigermors tegn. 

1. Tag på café

Tilbring kvalitetstid med din svigermor, og tag på café sammen. Her kan I få snakket om løst og fast, mens I nyder en kop kaffe og (selvfølgelig) et stykke kage – som naturligvis er for svigermors skyld og ikke din egen ...

2. Kig på gamle billeder af din kæreste

Din udkårne vil helt sikkert ikke være begejstret, når han opdager, du har uploadet et kikset billede fra hans teenageår på Facebook med den tilhørende tekst: “Ååårh skat, hvor ser du sød ud!”. Din svigermor og dig kan til gengæld bruge flere timer på at kigge i gamle fotoalbums!

3. Lav mad sammen

Hvis der er noget, mænd kan lide, så er det mad – og det ved både dig og din svigermor godt! Bliv enige om en ret, I vil lave (vi foreslår denne lækre, greasy pulled chickenburger med fritter, som er et HIT blandt mændene), og hyg jer med et glas vin, mens I kokkererer sammen.

4. Shop sammen

Din svigermor bliver lykkelig, hvis du hjælper hende med at finde det lækreste outfit, der passer præcis til hende – og så er der jo ingen skam i, at lure om der også lige skulle være lidt nyt til dig … vel?

5. Skriv ALLE gode husmor-råd ned

Vi kender det alle: pletten på din yndlingsbluse og planter som dør på række, fordi du glemmer at vande dem. Selvom du selv kender til rengørings-hacks, som både er banale og geniale, så har svigermor HELT SIKKERT noget at tilføje til din liste. 

6. Lav et DIY-projekt sammen

Find jeres kreative sider frem, og lav eksempelvis et smukt, stilfuldt vægtæppe sammen. I skal kun bruge tre forskellige materialer, og så tager det KUN 15 minutter!

7. Gå en tur

Din kæreste gider måske ikke gå en tur med dig – men det gør svigermor. Så på med det gode par sneakers, og få noget frisk luft ude i det blå!

8. Tag i biografen

Hvis din svigermor og dig har snakket uafbrudt hele dagen, kan I afslutte med en biograftur. Det er både virkelig hyggeligt, og så er en god film altid meget bedre på en stor skærm i biografen, hvor der er også er popcorn … og sodavand … og bland selv slik. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.