8 ting, alle gymnastikpiger har lært, som er en fordel resten af livet

Dine veninder er stadig misundelige på nummer 8...

12. december 2015 af Sara Møller Christensen

1. Smidighed. Det er ikke bare sundt at have velsmurte og smidige lemmer – det er også praktisk. Du ved, i limbokonkurrencer og i sengen og sådan...

2. God kropsholdning. Har du nogensinde hørt nogen sige, at en rank holdning gjorde dig grimmere? Det er, fordi der aldrig nogensinde er nogen, der har sagt det!

3. Teamwork. ‘Det har alle sportshold da,’ tænker nogle måske. Men skal alle hold gøre alt på præcis samme tid? Det kræver altså, at I er helt tight – både på og uden for gulvet.

4. At smile. Det kan godt være, du syntes, det var irriterende, da din træner for tyvende gang under en opvisning pegede på sit smil for at få dig til at gøre det samme (altså smile – ikke pege på din mund), men der er en grund til, at man siger, at man kommer længst med et smil. Det gælder også på dates...

5. Mod. Det var grænseoverskridende, hver eneste gang du skulle prøve et nyt spring. Men du gjorde det – og lærte, at du kunne overleve alt.

6. At gå i stramt tøj. Du aner ikke, hvad stramt tøj er, før du har lavet spagat foran 200 mennesker i en badedragt. Og det giver bare et dejligt afslappet forhold til din krop. Se selv, hvad der skete, da Womans Sara kun måtte gå i stramt tøj i en uge

7. God hukommelse. Hvis folk troede, det var svært at lære bøjning af tyske verber udenad, så skulle de prøve at huske en hel gymnastikopvisning fra start til slut.

8. At bevæge dig i takt til musik. Virkelig handy evne på klubben, når alle veninderne ser nogenlunde sådan her ud, og dine moves stadig er fejlfri.