1: Næste weekend drikker jeg mig ikke nær så fuld. Der står 240-0 til Grøn Gajol. Det må jo vende på et tidspunkt.
2: Jeg rydder op og gør rent i aften. Eller også ser du syv afsnit Girls. Ingen ved det.
3: Det her skal være en rigtig spareuge. Og det bliver det også, hvis du med spareuge mener, at du kun shopper på nettet. Er der ikke noget med, at det først bliver trukket senere?
Læs også: 10 geniale tips til at spare penge i hverdagen
4: Jeg skal spise virkelig sundt fra nu af. Den ryger omkring kl. 15, da en kollega giver brunsviger, fordi hendes hund fylder år. Men også kun, fordi det er en virkelig vigtig dag for dig!
5: Jeg ringer til min smådepressive højskoleveninde, inden den her uge er gået. Okay, det er faktisk ikke noget at spøge med. Gør det!
6: Jeg vil træne minimum fire gange den her uge. Og du vil også gerne have Magic Mike til at strippe på din polterabend, men det sker heller ikke. Verden er et uretfærdigt sted.
Læs også: 5 fejl, kvinder begår i træningscenteret
7: Nu køber jeg den sandwich til frokost, men resten af dagene smører jeg altså madpakke. That's right! (Der er jo ingen, der siger, du skal spise den, bare fordi du har smurt den).
8: Den her uge vil jeg takle alle udfordringer med et positivt sind og ikke brokke mig over småting. For livet er en gave, og så længe kaffemaskinen virker, bussen kommer til tiden, og din kæreste ikke er en nar, burde det ikke blive noget problem. God uge!
Læs også: Du bruger 100 dage af dit liv på at brokke dig