9 ting, der (i virkeligheden) sker på dametoilettet

'Vi går på toilet.' Alle ved, kvinder kan gå på toilettet alene, og at det i virkeligheden handler om noget helt andet. Vi afslører 9 ting her

2. april 2015 af Marianne Fischer

Snapper selfies: Så snart døren er smækket, er det frem med trutmunden. Her er der ingen, der forhindrer jer i at tage den perfekte selfie. Lyset er tilpas dæmpet, og I kan tage en milliard billeder uden andre synes, I er for meget. #lookinggood

Lukker den indre rappenskralde ud: Måske er Jeanette en tand for selvoptaget? Eller er det i virkeligheden Sofie, der opfører sig super tarveligt over for Peter?Uanset hvad du er utilfreds med, giver du den hele brokke-armen, når du og din veninde deler toiletbås.

Hvem skal have hvem?: Sandhedens time. Hvem skal snave med hvem? Det afgøres selvfølgelig også bedst på toilettet.

Låner tamponer og makeup fra fremmede: Mascara, rouge og tamponer. Der er ikke dét, kvinder ikke hjælper hinanden med på dametoilettet.

Private opkald: ’Jeg saaaavner dig sååååååå meeeeeget. Du er virkelig såååå deeeejlig.’ Når du ikke kan holde savnet ud til din kæreste, er toilettet det perfekte sted at få lidt privatliv - ja, bare fordi din veninde også står ved siden af og saaaavvner sin kæreste i telefonen, så tæller det stadig som privatliv ikk?

Kaster op: Det bliver bare lidt mindre ynkeligt at kaste dine 15 shots op, når din veninde er med og kan holde dit hår.

Får nye venner eller uvenner: Når kvinden foran dig i køen har en virkelig flot bluse på, og du fortæller hende det, bliver det hurtigt begyndelsen på et smukt venskab. Faktisk har du aldrig mødt et mere fantastisk menneske, og I skal helt sikkert drikke kaffe i morgen. Det er en helt anden historie med hende, der sprang over dig i toiletkøen. Hun har fået sig en fjende for livet. Desuden tog det vildt langt tid, da hun var på toilettet. Hvad bilder hun sig ind!

Holder hinandens tasker: Du har ikke set så meget skidt, siden du var på bondegårdsudflugt i 7b, og læren insisterede på, I skulle muge ud. Men nu er du havnet på et toilet, der mest af alt minder om bondemandens kostald. Heldigvis har du din veninde med, som kan holde din taske, mens du ordner dine sager. Praktisk!

Tester tårekanalen: Nogle gange er det bare fedt at tage en tude-quickie på toilettet med din veninde.

Læs også: 13 ting, der er mere irriterende på Face end babybilleder