Bryllupsgave
Lad os hjælpe dig med at finde den perfekte bryllupsgave.© Heinohansen.dk, Podimo.dk, Kispus.dk, Yoursurprise.dk, Coolsnow.dk

17 anderledes bryllupsgaveidéer til dig, der vil give festens fedeste gave

Og vi har fundet fede bryllupsgaver i alle prisklasser!

16. juni 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Hvis du snart skal til bryllup, er der lige en ting eller to, der skal styr på, inden du kan drikke dig ned i Aperol Spritz, danse til den lyse morgen og fælde en tåre eller to til brudgommens tale: Hvad skal du have på? Og måske endnu vigtigere: Hvad skal du give i bryllupsgave? 

Der findes så mange dejlige bryllupsgaver, som brudeparret sikkert vil blive smadderglade for, men hvis du gerne vil give dem noget helt særligt og unikt, har vi her samlet 17 bryllupsgaver, vi tror, der ikke vil være så mange andre at finde af på brudeparrets gavebord. 

Se de 17 sjove, særlige og unikke bryllupsgaver her. 

1. En bryllupsgave for vovehalsene: Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro

Skal du til fest ved et par, der elsker fart over feltet og et godt adrenalinkick? Så synes vi, at bridgewalking er en virkelig god gaveidé! Her skal dit brudepar prøve kræfter med højder og balance, alt imens de nyder udsigten over Lillebælt, Snoghøj og Middelfart. 

En voksenbillet koster 305 kroner og kan købes her

Bryllupsgave – bridgewalking
Elsker brudeparret et adrenalinkick? Så skal deres bryllupsgave være bridgewalking!© Bridgewalking.dk

2. Bryllupsgaven til romantikerne: Plakat med billede af stjernehimlen, fra da brudeparret mødte hinanden

Uanset om brudeparret mødte hinanden på en våd aften på den lokale Crazy Daisy, eller om det var kærlighed ved første blik over frostvarerne i Netto, vil den dag altid være noget helt særligt for brudeparret. Derfor vil en smuk plakat, der minder dem om første gang, de fandt sammen, uden tvivl vække glæde ved dem. 

Plakaten koster 229 kroner og kan købes her

Bryllupsgave – plakat
En romantisk plakat i bryllupsgave.© Kispus.dk

3. Bryllupsgave til de madglade: Pizzakursus hos Meyers

Hvem elsker ikke en god pizza? Og særligt en lækker hjemmelavet pizza! Giv dit brudepars pizza-skills en overhaling med et kursus ved Meyers. Udover at du i fremtiden kan blive inviteret på sygt lækre pizzaer, får brudeparret også en sjov og anderledes oplevelse sammen.

Kurset koster 600 kroner pr. person, og det kan købes her

Bryllupsgave pizzakursus
Er vi de eneste, der bliver sultne bare af at kigge på det billede? © Meyers.dk

4. Bryllupsgaven, der virkelig giver mening: Gavekort til nødhjælpsorganisationer

Skal du til bryllup ved brudeparret, der vitterligt har alt? Så kan det være, du skal tænke i lidt mere utraditionelle bryllupsgaver. Har dit brudepar et blødt punkt for dyr, skal du måske donere pengene til WWF, Verdens Naturfond, eller hvis dit brudepar gerne vil hjælpe dem, der ikke har lige så meget til dagen og vejen, er det måske en donation til SOS Børnebyerne, Red Barnet eller noget tredje. 

Du kan se en oversigt over de forskellige nødhjælpsorganisationer, og hvordan du donerer til dem, her

Bryllupsgave gavekort til nødhjælp
Måske en bryllupsgave til parret, der har alt?© Sosbornebyerne.dk

5. Bryllupsgaven til brudeparret med grønne fingre: Et træ

Et træ kan være en smuk visuel reminder for brudeparret, om hvor længe det er siden, de blev gift, og samtidig kan træet også ses som et symbol på deres evigt groende kærlighed – det er da for sødt, ikke? 

Et eksempel på et fint træ er dette magnoliatræ, der koster 299 kroner her

Et træ i bryllupsgave
Et træ kan være en virkelig god bryllupsgave.© Plantorama.dk

6. Bryllupsgaven til de sliksultne: Personlig chokolade

Er der noget sjovere end at spise din partners hoved? Det tror vi ikke, nej. Derfor synes vi også, at denne chokolade-gave er virkelig sjov. Du kan jo vælge at bestille nogle med brudens hoved på og nogle med gommens. Under alle omstændigheder ved vi, at det vil blive en maks lækker gave!

Chokoladerne koster 139 kroner her

Chokolade i bryllupsgave
Chokolade kan du aldrig gå galt i byen med. © Yoursurprise.dk

7. Bryllupsgave til grinebidderne: Comedyshow med deres favorit komiker

Skal brudeparret have rørt lattermusklerne lidt, og var det ikke helt nok med fulde onkel Gerts tale, kan det være, det er et comedyshow, der skal lægges på gavebordet til brudeparret. Find deres favoritkomiker og se, om hun eller han ikke har et show i ærmet indenfor den nærmeste fremtid. 

Billetterne til Heinos show koster fra 245 kroner, og du kan købe dem her

Comedy i bryllupsgave
Skal brudeparret have rørt lattermusklerne? Comedy er en fremragende bryllupsgave.© Heinohansen.dk

8. Bryllupsgave til sprogørerne: Italiensk-kursus

Er brudeparret vilde med at lære nye ting og udfordre sig selv? Eller elsker de at rejse og har besøgt fjerne afkroge af hele verden? Så kan det være, at et sprogkursus lige er noget for dem. Der findes massevis af forskellige kurser, men et bud kunne være italiensk, fransk eller måske endda kinesisk?

Du kan finde alverdens sprogkurser til forskellige priser her.

Sprogkursus i bryllupsgave
Italiensk, fransk, kinesisk? Hvilket sprog skal dit brudepar lære?© Getty Images

9. Bryllupsgave til blomster-elskerne: Blomster på abonnement

Hvem elsker ikke at have en ny, frisk buket stående og pryde spisebordet eller stuebordet? Med blomster på abonnement får brudeparret kontinuerligt nye, smukke blomster, og de vil tænke på dig og din vidunderlige bryllupsgave hver eneste gang, de modtager en ny buket. 

Du kan finde blomsterabonnementer i mange forskellige prisklasser her

Blomster i bryllupsgave
Blomster i bryllupsgave? Ingen dårlig idé!© Bloom.dk

10. Bryllupsgaven til det aktive par: Tur i klatrepark 

En dag i trætoppene kan virkelig give sug i maven, smil på læben og adrenalin helt op at ringe. Hvis brudeparret ikke er bange for højder, er der virkelig lagt i kakkelovnen til en fantastisk dag, hvis du inviterer dem en tur i en klatrepark. 

I Klatreparken Camp Adventure koster det 350 kroner pr. person og kan købes her

Bryllupsgave, klatrepark
Adrenalin i bryllupsgave? Ja, hvorfor ikke?© Campadventure.dk

11. Bryllupsgaven til forældrene: Gavekort til børnepasning

Hvis brudeparret er forældre, er der nok lidt mere end et par dage, siden de sidst har spist en god middag med øjenkontakt og stilhed. Alenetid for forældre kan være guld værd, og derfor kan din børnepasningshjælp faktisk være en helt og aldeles vidunderlig gave! Nå ja, og så er den tilmed gratis – win/win.

Børnepasning i bryllupsgave
Nå ja, og så er det jo faktisk også ret hyggeligt at hænge ud med de små. Juhu!© Getty Images

12. Den grineren bryllupsgave: En videohilsen fra en kendis

Skal bryllupsgaven få brudeparret til at grine og spærre øjnene op, kan det være, du skal købe dem en hilsen fra deres favorit kendis? Hvis brudeparret er lige så vild med Paradise Hotel, som vi er her på redaktionen, kan det være, du skal få Lukas til at sende dem en lille hilsen. 

En videohilsen fra Lukas Tsatiris, vi alle kender fra Paradise Hotel 2021, koster 200 kroner, lige her

Bryllupsgave, kendishilsen
“Hej brudepar, tillykke med, I aldrig havner på Solo!”© Happio.dk

13. Bryllupsgaven til det spilleglade brudepar: Personligt kortspil

Skal svigerfar eller gommen være kongen? Skal deres bedste ven eller måske deres hund være Jokeren? Det vælger du, hvis du laver et personligt kortspil til brudeparret. Virkelig en sød, personlig (og ret billig!) gave. 

Spillet koster 99 kroner her

Kortspil i bryllupsgave
En sød og personlig bryllupsgave. © Smartphoto.dk

14. Den spirituelle bryllupsgave: En håndlæsning

Hvis brudeparret tror på mere mellem himmel og jord, kan det være, du skal give en gave, der taler til deres spirituelle side? Måske en håndlæsning af, hvad deres kommende fælles liv byder på? 

En partnerlæsning på to timer koster 1500 kroner ved håndlæser Dodo Lindemann. Du kan booke en læsning ved hende her

Håndlæsning i bryllupsgave
En håndlæsning må siges at være en anderledes bryllupsgave. © Getty Images

15. Bryllupsgaven til vandhundene: SUP-boards

Hvis brudeparret endnu ikke er hoppet med på en af sommerens helt store trends, SUP-surfing, kan det være, det er dig, der skal presse dem ud i det. SUP-surfing er både sjovt og nemt, og vi lover jer for, at brudeparret vil have nogle helt magiske stunder på vandet på ryggen af boardet. 

Du kan købe et pakketilbud med to sæt boards til 3500 kroner her

SUP-board i bryllupsgave.
Har du prøvet at stå på SUP-board? Det er mega sjovt.© Coolsnow.dk

16. Bryllupsgaven til det film-glade brudepar: En popcornmaskine

Lyset dæmpes, lyden skrues op, og frem på skærmen toner en god og spændende film: En perfekt aften for de fleste af os. Hvordan kan den blive bedre? Selvfølgelig med popcorn! Popcorn gør jo faktisk de fleste ting her i livet bedre. Hvis du vil forsøde brudeparrets filmaftener, er denne popcornmaskine den ultimative bryllupsgave.

Maskinen koster 699 kroner her.

Popcornmaskine i bryllupsgave
Popcorn gør jo faktisk bare alt lidt federe, ikke?© Coolshop.dk

17. Bryllupsgave til podcast-elskerne: Gavekort til Podimo

Hvis brudeparret er typerne, der har hørt samtlige Mads & A-Holdet episoder, kender Mørkeland ud og ind og nærmest føler sig på fornavn med Her Går Det Godt-drengene, kan det være, du skal spice up their life, og udvide deres podcast-horisont. Der findes så mange gode, spændende og unikke podcasts på Podimo, og derfor synes vi, det vil være en mega god bryllupsgave. 

Abonnement til Podimo fås fra 59 kroner om måneden. Du kan købe det her

Bryllupsgave til Podimo
Der findes så mange gode podcasts på Podimo. © Podimo.com

Vil du hellere give underholdning til brylluppet?

Flere og flere begynder at give oplevelser til brylluppet i bryllupsgave: En fotograf til den store dag, en sangerinde til kirken eller endda en photobooth, så brudeparret kan se sjove billeder af deres gæster efter festen. Hvis du gerne vil give en anderledes bryllupsgave i form af underholdning til brylluppet, kan du eventuelt spørge brudeparret, om de har nogle drømme for deres bryllup, de ikke selv har haft mulighed for at indfri. På den måde sikrer du dig, at der ikke lige pludselig står to fotografer til festen, der tager præcis de samme billeder... Ups... 

Husk, at bryllupsgaver er skønne, men brudeparret har invitereret lige præcis dig, fordi de vil elske, at have dig til deres fest og helt særlige dag. Derfor er det ikke vigtigt hvor stor, fin og fornem en gave, du kommer med, men derimod at du gør dig umage, for at brudeparret får en helt fantastisk dag i dit gode selskab. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.