Angelina Jolie
Angelina Jolie

Angelina Jolie bliver model

Skønheden får 73 millioner kroner for at lege reklamesøjle

16. september 2005

Angelina Jolie har ikke bare scoret Hollywoods ubetingede lækreste mand - næh, nu lader det også til hun scorer kassen! Hun er nemlig blevet tilbudt at være model for det californiske modetøjsfabrikant St. John, og for den fornøjelse får hun 12 millioner dollars - over 73 millioner kroner!

Kontrakten gør Angelina til den hidtil højst betalte skuespillerinde, der er blevet model - Elizabeth Hurley fik 5,4 millioner dollars (næsten 33 millioner kroner) for at repræsentere Estee Lauder, mens Nicole Kidman blev spist af med sølle 5 millioner dollars (30,5 millioner kroner) for at være Chanels ansigt udadtil.

Den 30-årige skønhed afløser Leonardo diCaprios kæreste, Gisele Bundchen, på posten. Ud over at Angelina skal promovere St. Johns forårskollektion med en række smukke reklamer, skudt af modefotografen Mario Testino, skal Angelina også være talsmand for firmaets nye velgørenhedsorganisation, der støtter børns vilkår.

- Jeg er en udearbejdende mor, som har sat mig det mål, at jeg skal opnå en masse i verden, siger Angelina om kontrakten.

- Min garderobe skal være smuk, sexet og behagelig - på samme tid. Og St. John er det alt sammen.

Du vil (garanteret) også kunne lide