Brad Pitt
Brad Pitt

Brad Pitt har fået meningitis

Men stjernen har det efter omstændighederne godt

14. juli 2005

Oh ve - superhunket over dem alle, Brad Pitt er syg! Allerede i går løb rygterne om, at godten mandag var blevet indlagt på et hospital i Los Angeles med symptomer, der på det kraftigste ledte tankerne hen på en ordentlig omgang influenza. De grundige doktorer kastede sig straks ud i alskens udførlige tests af filmstjernen og nu er svaret så kommet: Brad har meningitis.

Det drejer sig dog heldigvis kun om en mild form for virus-meningitis (betændelse i hjernehinderne). Selvom det er en alvorlig sygdom, er virus-meningitis sjældent dødeligt for et menneske med et sundt immunforsvar.

Det er ikke til at sige, hvor Brad har samlet den sjældne virus-hjernehindebetændelse op, men det er kun et par dage siden han var i Etiopien med sin ikke-kæreste, Angelina Jolie, for at hente hendes nye adopterede datter, Zahara Marley, og han kan have høstet den der.

Brad har det dog efter omstændighederne fortrinligt, forsikrer hans pr-agent Cindy Guagenti:

- Skuespilleren er hjemme og har det godt, siger hun.

Mon også Angelina har det? Rygtet vil vide, at hun og Brad Pitt bor sammen, og vi ved jo alle sammen hvordan det er at have en syg mand i huset!