Britney Spears har svaret

”I used to think. I had the answers to everything. But now I know, life doesn't always go my way". Det sang Britney Spears engang, og det passer stadig. ”I’m not Yet a Girl, not Yet a Woman.” Sangen fungerede som min aftenbøn i en periode, hvor jeg skulle finde min plads og balance i livet. Alle de store spørgsmål. Men i lige så stor stil, alle de små ting, der danner rammer om hverdagen. Hverdagens store drømme og åndssvage kriser. Balancen mellem at være ung og bevæge sig ind i voksenverden. Det, at have ben i begge lejre.

Britney Spears har hele mit liv, været mit forbillede. Eller, dengang hun klippede sig skaldet stod jeg lidt af. Jeg er typen, der har set Crossroad alt for mange gange. Fordi den var svaret på, at lige meget hvor skidt det hele er, så skal det nok gå. I bund og grund er der kæmpe forskel på mig og Britney, men teenager-problemerne er de samme. Jeg har hørt, at de kloge kalder det: Identitetskrise. Jamen så lad os kalde det, det. Det er beskrivelsen af perioder af ens liv, hvor man ikke passer ind, hvor det hele er noget seriøst lort, og man til tider græder uden at vide hvorfor. Og sådan er det bare, alle piger gør det, og det er helt okay.

Nu er jeg 24, og egentlig synes jeg ikke, kriserne er blevet lettere at håndtere. Jeg græder stadig. Forskellen er bare, at nu skal jeg ikke forklare min meget uforstående far, hvorfor jeg gør det. Som 24-årige æder jeg stadig sandteksterne råt, som jeg gjorde i 2000’erne, hvor jeg sang: ”I’m Not Yet a Girl, Not yet a Woman” falsk i badet med brusehovedet som mikrofon. Men helt ærlig piger, er jeg alene om det?

En bedre version af dig selv

Og når jeg så står der i badet, for ja, jeg gør det stadig. Nu er det bare girlpower fra Beyonce, der hitter. Eller Taylor Swift for den sags skyld. Så drømmer jeg mig væk i en verden, hvor mænd rent faktisk godt kan lide mig, lige med det samme. Den verden, hvor man har råd til caféture og brunch hver weekend og overskud til at lave hjemmelavet gaver til venindernes fødselsdage. Og alt tøjet i prøverummet passer perfekt. Og Tinder slet ikke var nødvendig for at finde den søde mand. Nu er det nye Bumble, hvor pigerne skal skrive inden 24 timer. (Jamen, som om det ikke var stressende nok i forvejen bare det at give dating en chance...) I bund og grund drømmer vi vel egentlig om at være en bedre version af sig selv. Men er det nødvendigt – er vi ikke gode nok, som vi er?

Det kan godt være min mor har årgangsalder-krise, men jeg har gå-fra-ung-til-voksen-krise. Jeg synes ærgerlig talt, den krise bør tages seriøst. Britney lærte mig, at det er helt okay at være i den her krise. Jeg elsker min familie, men elsker også at bevise, jeg kan stå på egne ben. 

Dejlige damer. Ja, for det er vi virkelig! Det her er et opråb til dig, som nogle gange tvivler på dig selv, og tænker: jeg bliver aldrig som de andre, får aldrig råd til de støvler til langt over 1.000 kr. De her dagligdagskriser skal man respektere, og de er helt okay at gå rundt med. Jeg plejer at kalde det en søndagsdepression, når de rammer. Om mandagen går det allerede meget bedre, og jeg er sikker på, at dagen i morgen bliver bedre. Hænderne op for, at livets ”kriser” ofte løser sig igen. Ellers sæt Britney, Taylor eller Beyonce på højtalerne, ta’ en tandbørste i hånden og syng foran spejlet. Her er der ingen, der kan slå dig ud. Du er sej!

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]