George Clooney
George Clooney

Clooney er forelsket på ny

Godten har fundet kærligheden med en italiensk kvinde

21. september 2005

Det er kun 3 måneder siden, at George Clooney gik fra den britiske lingeri-model og tv-vært Lisa Snowdon, men godten spilder ikke tiden. Nu er han nemlig atter engang løbet ind i kærligheden med stort K. George er nemlig begyndt at date italienske Gianna Elvira Cantore.

Stjernen mødte Gianna til middag hos fælles venner, og siden da er det bare gået over stok og sten med deres dating, fortæller sladdervorne kilder.

- Han mødte hende til middag på et hotel nær hans villa ved Como-søen. Gianna fik leveret en buket hvide tusindfryd til ham dagen efter, siger en kilde tæt på parret.

Samme kilde hævder endda, at George har mødt hele hendes familie, så måske mener den evige ungkarl det alvorligt denne gang? Selvom George selv siger, at han aldrig vil giftes igen, bliver han nemlig gift en dag, vurderede Georges far Nick for nylig.

- En eller anden fantastisk kvinde vil slå benene væk under ham. Han bliver en fantastisk ægtemand og far. Men jeg håber, at han venter, til han er der i sin karriere, hvor han kan hellige sig et forhold. George vil have børn, men ikke uden at være gift. Så det er en ting, der vil tvinge ham til alters, afslører Georges far.

Du vil (garanteret) også kunne lide