De 11 mest irriterende ting, folk kan sige til dig på byturen

“Hvorfor ser du så sur ud?”

21. august 2015 af Sara Møller Christensen


1.“Hvorfor ser du så sur ud?” Vi kan jo ligeså godt starte med den allermest irriterende. Det eneste, den ‘scorereplik’ nogensinde har præsteret, er at gøre os mere sure!


2. “Shit, du er fuld!” Om vi så er så visne, at vi ikke kan sidde på en barstol, så vil vi hellere dø end indrømme det. Hvem siger også den slags på en bytur? DET ER LIGESOM MENINGEN, MAN SKAL VÆRE FULD!


3. “Vi lukker desværre ikke flere ind i aften.” Sagt af irriterende dørmand, som du efterfølgende prøver at flirte med, til han ombestemmer sig. Det virker ikke (primært fordi at grunden til, at du ikke blev lukket ind til at begynde med, var, at du var for fuld).

11 ting, du genkender, hvis du gik i byen, før du fyldte 18 år


4. “Jeg har en kæreste.” Hvorfor kommer de ord altid fra den mest interessante mand til festen? Verdammt!


5. “Er det meningen, din nederdel sidder nede i strømpebukserne?” Tak, fordi du bemærker, og ja, det er det faktisk. Det er moderne – vidste du ikke det? 


6. “Ej, hvor lyder det sjovt, når du snøvler.” Jeg gør mig også meget umage, kan du tro.


7. “Du skal bare vide, at jeg blev vildt såret, dengang du kom for sent til min fødselsdag i 2004.” Den findes i mange afskygninger, men kommer tit fra samme fulde veninde. Kan vi tage den i morgen, tror du?

14 ting, der sker, når du og din veninde drikker jer fulde sammen


8. “Hvad er det for noget sort noget, du har om øjnene?” Det kaldes makeup. Tak for komplimenten, ellers.


9. “Det bliver 547 kroner.” Jamen det er da også en helt fair pris for tre cosmos og et tequilashot.


10. “Vi har lukket.” Du kan rent faktisk ikke høre ordene, men bare se kebab-manden mime dem bag den rude, du står og banker på.


11. “Du er nu nummer 27 i køen.” Nå, men jeg kan da også bare gå de seks kilometer hjem. Tak for ingenting, taxaselskab.