Din fødselsmåned afgør, om du bliver syg

“HIP HURRAAA TIL MIG” – Aaaatjuuuu!

24. oktober 2016 af Malene Breusch Hansen / illvid.dk

Vi kender allesammen den berygtede efterårssnue, som aldrig er til at slippe af med igen. Men har du nogensinde overvejet, at din sygdom faktisk kan hænge sammen med, hvornår du er født? Det kan lyde underligt, men den er god nok.

Data fra 1,75 millioner mennesker, 1688 forskellige sygdomme og én supercomputer. Det er ingredienserne i en ny undersøgelse fra Columbia University i New York, hvor forskere har ledt efter sammenfald mellem fødselsmåned og risiko for at blive syg.

En algoritme har gennemtrawlet sygdomshistorien for patienter, som er blevet behandlet på NewYork-Presbyterian Hospital 1985-2013, og sammenlignet den med, hvilken måned de er født. Resultatet: risikoen for at udvikle 55 af sygdommene kunne tilskrives fødselsmåneden.

Hjertesygdom hænger sammen med marts

Maj-børn har ikke det store at frygte – er du født i denne måned, er der ingen forhøjet risiko for at udvikle sygdom.

Dem, der er født i marts, har risiko for at få hjertekarsygdomme. Til gengæld er de godt beskyttet mod luftvejssygdomme. Omvendt er det for personer født i oktober.

Kvinder, som er født mellem maj (som alle jo ved, er den bedste måned at have fødselsdag i) og september føder færre børn og har dermed muligvis sværere ved at blive gravide, mens ADHD oftest forekommer hos personer født i slutningen af året, primært i november måned. 

Klimaet er afgørende

Forskerne fandt også en sammenhæng mellem juli-og oktober-fødsler og astma. En dansk undersøgelse har tidligere fundet en øget risiko for astma hos maj- og august-børn. Forskydningen skyldes formentlig forskellen på klimaet i Skandinavien og New York.

Derfor vil forskerne gentage undersøgelsen med data fra andre geografiske steder.

Hvornår har du fødselsdag?

De amerikanske forskere har udarbejdet en liste over risikoen for at udvikle forskellige sygdomme fordelt på fødselsmåned – både alvorlige sygdomme og mindre farlige. Find din fødselsmåned, og se hvad statistikken siger om dig. 

Atrieflimmer
Høj risiko: Marts
Lav risiko: Oktober

Akut hjertestop
Høj risiko: Marts
Lav risiko: Oktober

Sygdom i mitralklappen
Høj risiko: Marts
Lav risiko: November

Øvre luftvejsinfektion
Høj risiko: Oktober
Lav risiko: Maj

Ekstreme blå mærker
Høj risiko: December
Lav risiko: April

Syg af ikke giftige insektbid
Høj risiko: Oktober
Lav risiko: Februar

Hyppig opkast
Høj risiko: September
Lav risiko: Januar

Du vil (garanteret) også kunne lide