Du har kun 15 sekunder til at gøre et godt førstehåndsindtryk – sådan gør du!

På daten, på jobbet og til festen

15. september 2016 af Redaktionen
15 sekunder. Så lang – eller rettere kort – tid tager det for fremmede at bestemme sig for, om de kan lide dig eller ej. Men hvilke signaler sender du, når du er den nye i flokken? Og kan de ændres?


Vi har spurgt coach og kropspsykoterapeut Ninette Louw til råds. Ninette rådgiver gennem firmaet Lifelink sine kunder i at udnytte deres potentiale bedst muligt – herunder at give det bedste førstehåndsindtryk.  

Situation 1: Første arbejdsdag 

Vær glad – Smil og ret ryggen. 

Vær bevidst – Tænk på, at de andre nok er lige så usikre som dig – de vil også gerne gøre et godt indtryk på dig. 

Spørg – Vis interesse ved at stille spørgsmål til dine nye kolleger – både privat og arbejdsrelateret.

Skal jeg tale om mig selv? 

DO! 

Basale oplysninger – Fortæl om dit hjem, alder og tidligere job. det virker selvsikkert. 

Dine drømme – Fortæl om dine passioner, så virker du uafhængig og engageret. 

Svagheder – Hvis du viser, at du kan grine af dine svagheder, virker du nede på jorden. 

DON'T!

Hold igen – Vær ikke MERE personlig end de andre. Du tror, du virker åben og ærlig, men din opførsel bliver opfattet upassende. 

Vær åben – Vær ikke MINDRE personlig end de andre. Så virker du lukket og kold. 

Undgå beklagelser – Brokker du dig, virker du kritisk og selvoptaget. Lad være!  

Situation 2: På date

Lyt – Vis, du er interesseret i at lære ham at kende, og stil uddybende spørgsmål til det, han siger. 

KomplimentérGiv komplimenter, når de passer ind. Det viser, at du har overskud. 

Vær positiv – Forsøg at dreje samtalen hen på positive emner, så du ikke virker som en sur mokke. 

Hvad skal jeg gøre på daten? 

DO!

Få øjenkonktakt – Se din date i øjnene, hvis du vil virke interesseret. 

Giv berøringer – Når du strejfer din date med hånden, virker du varm og behagelig. 

Elsk din krop Vis, at du har det godt med din krop. Så virker du selvsikker og sexet. 

DON'T!

Stir ikke – Pas på, du ikke glor. Du tror, du virker intens og interesseret, men i virkeligheden bliver du opfattet som ubehagelig. 

Stå frem – Lad være med at dække de dele af din krop, du ikke kan lide. Du tror, du bliver mere lækker, men du kan virke hæmmet og selvoptaget. 

Situation 3: Til fest

Rolig nu – Hav ikke for høje forventninger til, hvor sjovt det vil blive. Det lægger bare et ekstra pres på dig selv. 

Smil – Vis, at du selv er imødekommende over for andre. 

Memorér – Husk folks navne, når de præsenterer sig selv, så de føler sig set og hørt.

Hvad skal vi snakke om?

DO! 

Det nære – Læg ud med at tale om et emne fra de nære omgivelser. 

Variér – Bring en masse forskellige emner ind i samtalen. Så opleves du interessant og stimulerende. 

Vær nysgerrig – Vis interesse for emner, du ikke ved noget om, så virker du selvsikker, åben og nysgerrig.

DON'T! 

Skift emne – folk opfatter dig selvoptaget, hvis du kun taler om et emne. 

Giv plads – tag ikke ordet i halve timer ad gangen – det er trættende. 

Begræns dig – Lad være med at dominere samtalen med jokes – det er mere drænende end sjovt i længden.  

Artiklen har tidligere været bragt i magasinet, og er skrevet af Rikke Hovn Poulsen og Sofie Korsgaard