1. ... du ikke kan se Barnaby, hvis du er alene hjemme. Og du kan heller ikke rigtigt se det sammen med andre, for det er for pinligt at indrømme, at du gerne vil se det.
2. ... du kigger under sengen, inden du går i seng. Altså ikke hver aften, men bare lige hvis der er noget, der føles skummelt.
3. ... du altid har en flugtrute klar i uhyggelige situationer. Okay, hvis der nu rent faktisk gemmer sig nogen bag bruseforhænget, så vil du smække toiletdøren i deres hoved, løbe mod bagtrappen og derefter gemme dig i cykelkælderen.
4. ... du har hørelse som en politihund. Hvad var det, der sagde den lyd? Det kan have været vinden, men det kan også have været noget farligt. Du må hellere lige tjekke...
Læs også: 14 lyde, der går dig på nerverne
5. ... du har ringet til din veninde/bror/mor/far et utal af gange, når du var bange. Så var det deres job at berolige dig, mens du gik de 35 meter fra bussen til din hoveddør.
6. ... du har prøvet at holde dine nøgler klar mellem fingrene, så de kunne fungere som våben. Og ja, du har også før gennemsøgt din lejlighed med en køkkenkniv i hånden, men det er ikke noget, du er stolt af.
7. ... du kan kun læse krimier, hvis det er dagslys, og du er sammen med andre. Det er liiidt besværligt at skulle have gang i to bøger på én gang, men det er den pris, du må betale for at kunne falde i søvn om aftenen.
8. ... du kun har latter til over for små fobier som tandlægeskræk og sådan noget. Du frygter døden på ugentlig basis, og så er der folk, der kan køre sig selv helt op over at få et lille spejl i munden? Tsk.
9. ... du kan stadig se uhyggelige filmscener eller figurer for dig, selvom det er årevis siden, du så filmen. Du vidste bare, at du ikke skulle have ladet dine veninder overtale dig til at se ‘Scream’ dengang i 8. klasse (og de her film er helt, helt udelukket).
10. ... dit værste mareridt er, at nogen banker på din dør om aftenen. Du vil ikke være uhøflig, hvis det bare er din nabo, der vil høre, om du heller ikke har varmt vand, men du har virkelig, virkelig heller ikke lyst til at åbne den.
11. ... du ved præcis, hvor det bedste gemmested i din lejlighed er. Du kan selvfølgelig ikke afsløre det her. Så kan forbryderne jo finde dig!
11. ... du konstant er på vagt over for fare omkring dig som bildøre, der åbner på cykelstien, og skumle personer i gadebilledet. Du er faktisk lidt ligesom Spiderman – bortset fra at du selvfølgelig er alt for bange til at kunne jagte forbrydere.