Slip af med dine fordomme | To kvinder sladrer
© iStock

Eksperten forklarer: Derfor er vi så fordomsfulde

Er du helt fordomsfri? Nej, vel? Bare slap af – du er helt normal

15. januar 2018 af Redaktionen

Rikke Papsøe er psykolog. Hun har flere års erfaring i at hjælpe kvinder og mænd med problemer som eksempelvis lavt selvværd, jalousi og depression. Du kan læse mere om Rikke på Psykologrikkepapsoe.dk

Hvordan kan det være, vi har fordomme?

“Vi mennesker er nødt til at sortere i alle de indtryk, vi får, når vi bevæger os ud i verden. Vores hjerner analyserer hele tiden de ting, der sker omkring os, og ved hjælp af øjne, ører og andre sanser grupperer vi lynhurtigt tingene. Vi kan ikke lade være, for vi er nødt til at gøre verden mindre kompleks, så vi kan være til stede i den. Hvis vi skulle møde alle nye mennesker med en fuldstændig blank tavle, og hvis alt var en helt ny oplevelse, ville vi simpelthen gå i stå. Vi sammenligner derfor hele tiden det, vi ser, og de mennesker, vi møder, med noget, vi har set før, eller med noget, vi tror, vi ved. Så laver vi en tolkning og drager en konklusion baseret på det. Hvis vores hjerner ikke havde evnen til at putte ting i kasser, ville vi tage alt ind uden filter og blive overvældede på et splitsekund.” 

Hvorfor er vi ofte forkert på den?

“Når vi har fordomme, handler det i mange tilfælde om, at vi mangler viden på et område. Vores hjerner vil gerne putte tingene i kasser, men vi har måske ingen personlige erfaringer med et emne eller en bestemt gruppe mennesker. Derfor fylder vi informationer ind, som vi har hørt fra andre eller læst om. Har vi for eksempel ikke selv vores gang i modelverdenen, kan vi gå og tro, at alle modeller tager coke og har anoreksi, for det har vi hørt noget om i fjernsynet.

Så putter vi et prædikat på folk i stedet for at møde dem med et åbent sind. Vi oplever hver dag verden med hele vores egen fortid i bagagen, og den er med til at forme, hvordan vi ser andre.” 

Kan vi beslutte os for at lade være?

“Vi har tendens til at lede efter informationer, der støtter det, vi i forvejen tror og ved. Der er forskning, som peger på, at vores hjerner simpelthen oplever en følelse af lykke, når vi får bekræftet det, vi allerede tror. Vi har derfor alle nogle fordomme, men vi kan godt arbejde målrettet med dem for at undgå, at de får os til at diskriminere andre. 

Prøv, om du kan træde et skridt tilbage fra situationen og identicere dine alarmklokker, når du selv har fordomme. Kan du finde en bevidst måde at blive ‘ringet op’ af dig selv på, som fortæller dig, at nu er det her i gang? Måske mærker du frygt, når du en mørk aften møder en flok unge mænd, der råber højt på gaden. Måske vender du dig fysisk væk fra nogen, som ser ud på en bestemt måde. Jo bedre du kan genkende dine pejlemærker eller alarmklokker i fremtiden, desto større er sandsynligheden for, at du får held med at bryde dit mønster. Det kan godt lykkes – du skal bare være bevidst om det.”

Findes der positive fordomme?

“Ja, for vi kan jo godt gå rundt og se op til folk, fordi vi har en forestilling om, at de for eksempel er dygtige fagligt eller er vildt kloge. Det er dog de færreste, der i længden kan holde til at blive placeret på en sådan piedestal, og det er hverken realistisk eller specielt sundt for os selv at tro, at andre bare har totalt styr på deres liv og klarer tingene meget bedre, end vi selv gør. De positive fordomme får derfor følgeskab af en række negative konsekvenser. Sådan er det som regel med den slags sort-hvid tænkning.” 

Hvilke konsekvenser har fordomme for dem, de går ud over?

“Det er rigtigt hårdt at blive opfattet på en bestemt måde af andre, især hvis det fører til diskrimination. Hvis folk har en adfærd over for dig, som er begrundet i stereotyper, kan det begrænse dine muligheder for at leve og handle, som du ønsker. ‘Minoritetsstress’ kan man kalde det pres, folk lever under som en del af en minoritet. Det er hårdt at være anderledes, hvis det betyder, at du bliver behandlet dårligere på grund af det.” 

Skal jeg selv sørge for at aflive andres fordomme om mig?

“Jeg synes, det er fantastisk, når nogen prøver at modsige de fordomme, der er om dem selv og deres gruppe. Hvis du kan noget andet, end stereotypen foreskriver, så skilt da endelig med det! For det, der skal til for at bløde op for fordommene, er jo netop viden. Men det kommer i høj grad også an på, hvilken situation du står i. Orker du – i dag, i dette øjeblik – at bruge dit krudt på at forsøge at ændre de her menneskers perspektiv? Måske ikke. Andre gange er emnet så vigtigt for dig, at du gerne vil gå ud og vise, at de her fordomme bare ikke har hold i virkeligheden.” 

Sådan slipper du for dine fordomme

  • Vær opmærksom: Hvilke tanker eller følelser opstår der, når dine fordomme går i gang? Bliver du nervøs? Føler du dig intimideret? Overlegen? Genkender du tegnene, bliver du lettere opmærksom på dine egne tankemønstre og kan træde ud af dem.
  • Se alle farverne: Intet i denne verden er sort-hvidt. Derfor passer firkantede forestillinger – som fordomme oftest er – sjældent på virkeligheden, som består af uendeligt mange nuancer.
  • Vær nysgerrig: Fordommene opstår, når vi er uvidende om andre. Så vær nysgerrig, og spørg ind til det, du ikke forstår.
  • Vis medfølelse: Kravl under huden på dem, du har fordomme om, og mærk, hvordan verden opleves derfra.
  • Dan din egen mening: Vi bliver påvirket af de folk, vi omgås, så hvis dine venner, din familie eller dine kollegaer har en stereotyp opfattelse af en gruppe mennesker eller en person, så husk, at du har lov at sætte spørgsmålstegn ved deres opfattelse – og til at sige fra

Sådan gør du, hvis du møder fordomme

  • Overvej situationen: Gør op med dig selv, hvor vigtigt det er at ændre andres syn på dig nu og her. Måske er det ikke i dag, du har energien, og måske er det ikke med lige netop disse personer, du skal tage kampen.
  • Giv dig til kende: Vær åben og imødekommende, når det er værd at tage kampen. Fordomme opstår, når vi ikke kender hinanden, så vis, hvem du er, med dine ord og handlinger.
  • Engager dig: Fordomme kan ændres, selvom det kan være op ad bakke. Måske kan du være med i en organisation eller forening, der aktivt forsøger at modarbejde fordomme?
  • Tag det ikke personligt: Husk, at fordomme ikke altid kommer fra et ondsindet sted, men simpelthen ofte handler om folks manglende viden – ikke om dig som person.
  • Opsøg ligesindede: Det føles godt at være fælles om noget. Når I er sammen, kan I hjælpe hinanden og drage nytte af hinandens viden om, hvordan I bedst lever med de fordomme, I hver især bliver mødt med fra jeres omgivelser. 

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman og skrevet af Maria Denise Christoffersen.

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori