Er der overhovedet forskel på at lede efter et job eller en kæreste?

Som nyuddannet tror jeg, mange drømmer om at finde drømmejobbet: Det perfekte match, hvor vi sammen kan leve et langt og lykkeligt liv. Selv er jeg nyuddannet og i gang med jobdating, hvor Stine A/S skal matches med den perfekte virksomhed. For en måned siden var jeg til et spændende arrangement hos en virksomhed i vækst, der efterfølgende bød på netværkssnak. Jeg vidste, at jeg efterfølgende skulle tale med ham, der kunne give mig en fod inden for i virksomheden. Det var ham, jeg skulle charmere, og ham som helst skulle se et stort potentiale i mig. Vi kalder ham mr. Right – for selvom der ikke er tale om en kæreste, føles det som at skulle møde sin eneste ene. Min veninde agerede wingwoman og snakkede med mig indtil mr. Right blev ledig, og jeg kunne have ham for mig selv.

The dating scene

Undervejs i oplægget havde jeg bemærket, at mr. Right og jeg stort set havde samme sæt tøj på: Mørkeblå bukser, en hvid t-shirt og pæne sneakers. Meget standard unisex outfit, men også lidt kikset at stå i tvilling-munderingen foran manden, der måske havde et job til mig. Heldigvis havde jeg en trøje i tasken, som jeg tog på, mens mr. Right var optaget af at tale med andre interesserede. Vi er tydeligvis flere, der gerne vil bejle til et job i virksomheden. Var det sket på date, var jeg nok smuttet.

Det første møde

Mr. Right bliver ledig og kigger interesseret på mig med øjne, der skriger ‘hvad kan du så tilbyde?’. Jeg bliver nervøs. Min wingwoman er væk, og jeg er på egne ben. Jeg prøver at tænke på samtlige præsentationstips, jeg gennem tiden har fået: Stå afslappet, smil venligt, nik anderkendende osv. Jeg komplimenterer det spændende oplæg, jeg lige har hørt, og samtidig fletter jeg lidt om mig selv ind i samtalen. Som snakken skrider frem, og jeg får talt mig varm, spørger jeg ‘har du en mail, jeg må sende mine papirer til?’. Meget i stil med: ’Hey! Må jeg få dit nummer?’.

Hva’ så nu?

Yes, jeg kom igennem første jobdating-samtale, men nu rammer nervøsiteten igen. Hvad skal jeg skrive? Hvordan får jeg endnu engang solgt Stine A/S helt rigtigt? Der forventes en toptunet lækker præsentation, og jeg går i gang med at nedskrive alle de fantastiske og positive tillægsord, der overhovedet kan siges om mig. Jeg skal endnu engang overbevise om, at min personlighed og faglighed passer ind i virksomheden.

Med rystende hånd trykker jeg på ’send’

Jeg sender mailen til mr. Right og håber, at han snart skriver, at han gerne vil på en rigtig (job)date med mig. Jeg venter, og jeg tjekker min mail og telefon konstant og kan ikke forstå, hvorfor han ikke svarer. Jeg synes selv, jeg gav et godt indtryk, så hvorfor vil han ikke se mig?

Svar NU!

Mr. Right er i mine tanker, og om natten drømmer jeg, at jeg får drømmerjobbet hos virksomheden. Jeg begynder at søge råd online og læser mig frem til, at når jeg har taget initiativet til at søge uopfordret, så skal jeg bevare initiativet. Jeg bruger derfor et par døgn på at skrive en simpel e-mail til mr. Right med den klare besked, at jeg gerne vil se ham – IGEN. Jeg synes selv, jeg er den perfekte blanding af tilpas rolig og tilpas pushy.

Jeg analyserer den manglende respons

Jeg ved godt, han sikkert har travlt. Måske er han på sommerferie? Men mr. Right sagde jo, at de var åben for business. Maybe he’s just not that into me!

Jeg håber virkelig, han snart skriver: ‘JA, Stine! Vi vil gerne se dig’. Og herefter kan jeg så begyndte at planlægge, hvordan daten/jobsamtalen skal sikre mig et fast forhold mellem Stine A/S og denne drøm af en virksomhed. Skulle det uheldige ske, at han ikke svarer tilbage, så må jeg se mig om efter en ny drømmevirksomhed, jeg kan 'date'. Der er heldigvis mange andre fisk i havet.

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]