Er du musik-freak og single? Så vil du elske Tinders nye funktion

Nu er der måske endnu større chance for, at det er et match!

23. september 2016 af Rie Louise Kirkebjerg

Nu er det slut med at høre Disney-sange på fuld drøn på Spotify derhjemme – i hvert fald hvis du vælger, at de skal være tilgængelige på din Tinder-profil, og du vil holde din svaghed for Disney hemmelig for en potentiel date eller kæreste!

Spotify og Tinder lancerer nemlig et nyt samarbejde, hvor din musiksmag bliver synlig på Tinder. Vores swipe-oplevelse er dermed et skridt tættere på at være komplet, når det nu er muligt for potentielle udkårne at tjekke hinandens yndlingssange ud. 

Vælg én sang, som definerer dig

Vores Tinder-oplevelse når et nyt niveau, når vi spiller sjove Tinder-drukspil, og nu kan vi også – direkte fra vores profil – tjekke et muligt match’s musiksmag ud. Hvis du selv har en Spotify-konto, kan du se de artister, du har tilfælles med fyren på den anden side af skærmen. 

Derudover har Tinder og Spotify gjort det muligt – og hold nu fast, for dette kan være revolutionerende for din datingkarriere – at du kan vælge én sang, der definerer dig, og som fremgår på din profil. Om dette skal være et af seje Mø’s kæmpehits eller smukke Beyoncés ‘Lemonade’, er helt op til dig!

Tinder og Spotify lancerer samarbejde
© Tinder, Spotify

Sangen på din profil kan nemt tilføjes. Sådan gør du:

  • Søg på Spotify for at finde den sang, du synes, siger noget om dig – dette kan sagtens gøres uden du på nuværende tidspunkt, har forbundet din Spotify-konto til Tinder
  • Gå til ‘Profile settings’ i Tinder og forbind din Spotify-konto
  • Vælg dine yndlingsartister, som du gerne vil tilføje til din profil
  • Swipe, og bliv klogere på, om der er nogle, der deler musiksmag med dig – hvem ved? Måske er det et match!

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Læs mere her

Læs mere fra samme kategori