Er du ofte mandagstræt? Ny kaffe kan holde dig vågen i 18 timer!

Det er ikke for sjov, at den bliver kaldt ‘Asskicker’

26. september 2016 af Rie Louise Kirkebjerg

Mandage bliver på en eller anden måde altid ugens værste dag. Dels fordi vi beklager os over, HVOR lang tid der er til næste weekend, og dels fordi vi er trætte på grund af for lidt søvn (på grund af weekendens byture eller måske nærmere ... Netflix-maratons!). 

Én ting er sikker: Du drikker kaffe i store mængder for at komme igennem den berygtede ugedag!

Nu har vi vilde nyheder til dig, der er kaffe- og koffeinelsker! Baristaer i Australien har nemlig opfundet en ny kaffe, der er så stærk, at den kan holde os vågne i – og hold nu fast – hele 18 timer!

Asskicker

De nye, sorte dråber er et sammenkog af fire espressoskud og to forskellige styrker af koldbryg. Caféen bag kaffen ligger i Australien og hedder Viscous Coffee, og de har (passende!) navngivet kaffen Asskicker.

Asskicker er ikke lavet som en kaffe, du bare hælder i dig, fordi den smager SÅ godt, men som én, der skal sippes over tre til fire timer – og det forstår vi godt! Der er nemlig 17 gange mere koffein i trylledrikken end i en stor kaffe fra Dunkin Donuts og 80 gange mere end i et espresso-shot!

Kaffen blev oprindeligt lavet til en sygeplejerske, fordi hun skulle holde sig vågen under uventede natteskift. Steve Benington, som ejer Viscous Coffee, siger til CNN: “Vi blev nødt til at tone kaffen lidt ned, fordi den holdt hende kørende i op til tre dage”.

Koffeinindholdet overskrider det anbefalede

Selvom det lyder som noget, der virkelig kan redde enhver mandag, bliver det anbefalet, at du ikke indtager mere end 400 miligram koffein om dagen, hvilket Asskicker i den grad overskrider. Der er nemlig hele 5.000 miligram koffein i den nye kaffe!

Om du er klar på at skære ned på koffeinen og vågne op til en frisk morgen helt uden kaffe er ikke sikkert, men mindre end en Asskicker kan nok (forhåbentlig) også gøre det. 

Vil du ikke risikere at gå glip af de nyeste sundhedstips? Læs mere her.