“Er jeg den eneste, der har lyst til at blive ‘Gift ved første blik’ efter første afsnit?”

© iStock

I går var jeg sammen med en million andre danskere til bryllup i mit tv. Bortset fra at jeg havde joggingtøj på, så føltes det lidt som et rigtigt bryllup. Jeg var spændt, jeg blev rørt og varm indeni, og jeg spiste god mad (hjemmelavet pita, men det er sagen uvedkommende).

‘Gift ved første blik’ er et af mine yndlingsprogrammer, og for mig som 31-årig single er det ekstra fascinerende. Jeg kan nemlig ikke undgå at lege med tanken om selv at melde mig til, når jeg ser programmet. Den følelse er særligt stærk efter første afsnit, hvor alt stadig er fryd og gammen, og til døden jer skiller.

Et godt match

Der er mange ting, der frister ved konceptet. Tænk, at i stedet for selv at skulle gøre det sure arbejde med at date, gå i byen (okay, SÅ hårdt er det heller ikke før dagen efter) og være åben over for mænd og muligheder, så er der nogle andre, der gør det for dig. Ingen brug for en kæk profiltekst, intet trættende arbejde med at skrive klichéfyldte beskeder med kedelige mænd, ingen kiksede dates, hvor du hellere ville have siddet hjemme og set ‘Greys Hvide Verden’ for syvende gang. Du skal bare møde op i kirken, og så har nogle andre fundet manden for dig.

Og lyksalighederne stopper ikke der, for det er ikke en hvilken som helst fremmed mand, der står foran dig. Nej, han passer ligefrem til dig. Han er et godt match! Efter årevis som single er det stadig ikke lykkedes mig at opdrive det – primært fordi jeg sikkert leder efter alt det forkerte.

Så er der også selve brylluppet, og de to i programmet i går var simpelthen så fine. Stemningen var god, talerne var søde, og de så så glade ud. Og på nogle sølle timer virkede det, som om de fremmede ægtepar var kommet tættere på hinanden, end vi andre kan komme på en anden på 20 dates.

Der er håb endnu

Hvorfor gør jeg det så ikke? Melder mig til programmet altså? Jo, nu har jeg jo set programmet før og ved, at der kommer nogle afsnit efter brylluppet, og her bliver det klart, at parrene alligevel ikke har fået en perfekt pakkeløsning foræret. De skal også arbejde for det. Og mens de gør det, følger hele Danmark med og analyserer samtlige træk, de foretager sig. Det frister lidt mindre, synes jeg.

Der er dog også en mere tungtvejende (og ærlig) grund, og den er, at jeg endnu ikke er klar til at opgive drømmen om, at jeg selv kan finde den mand, der skal vente på mig på den store dag. At han vil fri til mig, og vi kan planlægge et bryllup sammen og holde taler, hvor vi forsikrer hinanden om, hvor højt vi rent faktisk elsker hinanden – og ikke bare hvor hårdt vi vil prøve.

Men jeg har godt respekt for sidstnævnte og krydser fingre for, at det er nok for årets mest omdiskuterede brudepar.

Sara siger

Sara er 32 år og tidligere chefredaktør på Woman. Hun er i et livslangt forhold med Cola Zero, men er ellers single. Her deler hun sine tanker om alt fra tøjstørrelser til tv-serier og Tinder – og du kan også læse hendes seneste ledere fra magasinet.

Du vil (garanteret) også kunne lide